Gå til indhold
Vielsesritual godkendt af Højesteret

Vielsesritual godkendt af Højesteret

Det lykkede ikke foreningen "Med grundlov skal land bygges" at få ændret den ægteskabslov, som i 2012 gav personer af samme køn mulighed for at blive viet i Folkekirken.

Seks civile danskere lagde i 2014 med støtte fra foreningen “Med Grundlov Skal Land Bygges” og prædikant Johny Noer i spidsen sag an mod Kirkeministeriet og dets minister samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og dets minister. Sagen blev afvist i Østre Landsret sidste år og med Højesterets dom i sagen i dag er der sat et endeligt punktum i sagen.

Højesterets dom

I Højesterets dom skrives der følgende:

“Ægteskabsloven, som hidtil kun havde omfattet ægteskab mellem to personer af forskelligt køn, blev ved en lovændring i 2012 ændret, så den også fandt anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Der blev i forlængelse af loven bl.a. vedtaget en kongelig resolu­tion, som fastsatte ritualer for vielse af to personer af samme køn.

Spørgsmålet i sagen var, om ændringerne, for så vidt angik bemyndigelsen til, at præster i den danske folke­kirke kan vie to personer af samme køn, var ugyldige som følge af bestemmelser i grund­loven, en forfatningsretlig sædvane eller Den Europæiske Menneskerettig­hedskonventions regler om bl.a. religionsfrihed.

Højesteret bemærkede, at folkekirken i henhold til grundloven hviler på et evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag. Kompetencen til at regulere folkekirkens forhold tilkommer lovgiv­ningsmagten og regerin­gen, der har et betydeligt skøn med hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske be­kendelsesgrundlag sætter for en sådan regulering.

Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte lovgivningsmagtens og regerin­gens vurdering af, at den gennemførte ordning, der gav mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst i den danske folkekirke, lå inden for det evan­gelisk-lutherske bekendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af grundloven.

Højesteret fandt desuden, at der ikke forelå en retssædvane som begrænsede lovgivningsmag­tens og regeringens kompetence til at regulere dele af folkekirkens forhold. Ændringerne var endelig ikke i strid med grundlovens eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelser om tros- og religionsfrihed. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom”

Det var som forventet

Landssekretær Brian Christensen siger om udfaldet af retssagen:
“Det var vanskeligt at forestille sig et andet udfald af sagen. Folkekirkens øverste myndighed er jo folketinget og selvom man for det meste har ladet være med at blande sig i Folkekirkens indre forhold siden grundlovens indførelse, så har der været markante eksempler på at der er blevet presset ændringer igennem af den verdslige magt. Indførelsen af kvindelige præster i 1948 skete på trods af en massiv modstand i Folkekirken og den nye ægteskabslov blev gennemført efter et langvarigt pres og uden at der var enighed i hverken bispekollegiet eller Folkekirken som helhed. Man må blot konstatere at med den nuværende danske kirkeordning, så er der ikke et klart skel mellem staten og kirkens indre forhold.