Gå til indhold
Vi skal ikke skrotte den Bibel Jesus brugte

Vi skal ikke skrotte den Bibel Jesus brugte

Dr.theol. Mogens Müller mener ikke, at Det gamle Testamente hører hjemme i kirkens gudstjeneste. Deri tager han grueligt fejl, pointerer Jens Lomborg.

Professor, dr.theol. Mogens Müller taler i en kronik i Kristeligt Dagblad den 1. oktober for at løsrive den kristne tro fra Det gamle Testamente. Han ønsker, at Det gamle Testamente skal ud af kirkens tekstrækker, da de gammeltestamentlige tekster “er bærere af netop det billede af Gud, som den kristne tro er kommet til verden for at forandre”.

Jaså. Det er han i sin gode ret til at mene. Men kristendom bliver det aldrig.

Det gamle Testamente var Jesu bibel. Det gamle Testamentes skrifter er Guds ord og dermed kirkens helligskrift. Det gamle Testamente er fra ende til anden ufortyndet, ægte kristendom. Derfor hører det naturligvis hjemme i en evangelisk-luthersk kirkes gudstjeneste, både oppe på alteret, men så sandelig også på prædikestolen.

Det gamle Testamente er fra ende til anden ufortyndet, ægte kristendom.

GT var Jesu bibel

Den samling skrifter, Jesus værdsatte og anvendte, når han skulle forklare sig, forklare sin død og sin opstandelse, var ene og alene Det gamle Testamente, ”og han begyndte med Moses og alle profeterne og udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle skrifterne” (Luk 24,27). Jesus værdsætter og anvender og godkender Det gamle Testamente som en kristen bog – de kristnes bibel.

Det samme gjaldt også apostlene: I det urkirke-historiske skrift kaldet Apostlenes Gerninger forkyndes Kristus netop ved ved, at der henvises til Det gamle Testamente som Skriften. Igen og igen.

Eller tag Romerbrevet – et brev som er helt uden autoritet, hvis ikke det kan henvise til Skrifterne. Op mod halvdelen af de ca. 100 GT-citater, der findes i Paulus’ breve, findes i Romerbrevet. Paulus både begynder og afslutter brevet af med at fremhæve og understrege, at evangeliet om Jesus Kristus er lovet forud af Gud “ved sine profeter i De hellige Skrifter” (Rom 1,2), “gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling” (Rom 16,26).

Med andre ord: Paulus’ apostolske embede havde overhovedet ingen autoritet, hvis ikke han – som Jesus selv kunne optræde med Det gamle Testamente i hånden.

Det samme gjaldt forresten også for Martin Luther. Han underviste og prædikede år efter år ud fra bl.a. Salmernes Bog og 1 Mosebog.

For Martin Luther var Det Gamle Testamente “Skriften” i egentlig forstand. Det ny Testamente var for ham bekræftelsen af, at Det Gamle Testamentes løfter har fundet – og vil ved Jesu genkomst finde –  sin fulde opfyldelse i skikkelse af Jesus Kristus.

Som sådan tog Jesus, apostlene og de første kristne imod Det gamle Testamente: De fandt ord for troen i Det gamle Testamente.

Er vi klogere end Jesus og apostlene?

Så hvorfor skal menighederne berøves det i dag? Hvornår er vi blevet klogere end Jesus og apostlene? Hvorfor må vi ikke modtage, værdsætte og fremholde Det gamle Testamente som en bog der maler Jesus for vores øjne?

I Det gamle Testamente findes den fulde forklaring på, hvem Jesus er. Det nye Testamente er ikke nogen omtolkning af Det gamle Testamente, uanset hvor mange velmenende forskere, der stiller sig i kø for at påstå det modsatte.

I Det gamle Testamente findes den fulde forklaring på, hvem Jesus er. Det nye Testamente er ikke nogen omtolkning af Det gamle Testamente, uanset hvor mange velmenende forskere, der stiller sig i kø for at påstå det modsatte.

Det nye Testamente er ét langt vidnesbyrd om, at Gud har talt sandt i Det gamle Testamente: Messias, Den salvede, den lovede frelser, er nu kommet, og hans navn er Jesus.

Man tør slet ikke tænke på, hvad der ville ske af liv og vækst i de danske menigheder, hvis Det gamle Testamente blev sat fri fra det fangenskab, som vi har holdt skrifterne fanget i.