Gå til indhold
Ungdomspræster søges

Ungdomspræster søges

Kronjyllands Frimenighed i Randers søger en fuldtids ungdoms- og hjælpepræst til udadrettet arbejde, teenage- og ungdomsarbejde. Herning Bykirke er også på banen med et stillingsopslag

Kronjyllands Frimenighed (KFM) er en kirke med en klar vision om, at man vil være en kirke med passion for fællesskabet, byen, hverdagen og verden. Menigheden blev stiftet i 1996 som en valgmenighed og har siden 2013 været frimenighed. Det er en evangelisk luthersk frimenighed med 265 medlemmer – heraf er ca. 100 børn/unge.

Man har i de sidste år oplevet stor vækst i tilgangen af teenagere og unge og ønsker derfor en ungdomspræst, der kan arbejde for og med menighedens teenagere (Unik) og unge (Unite), ligesom man vil blive inddraget i konfirmandundervisningen. Først og fremmest bliver den nye præst en vigtig brik i arbejdet med KFMs vision: Passion for byen. Der er et stærkt ønske om at styrke det udadrettede arbejde i Randers og omegn og det vil ske i samarbejde med menigheden og de unge i Unite. Det kan også være i samarbejde med andre kirker i byen.

Læs stillingsopslaget her

Læs mere på menighedens hjemmesiden

Herning Bykirke

Herning Bykirke søger ungdomspræst eller ungdomsmedarbejder i en stilling der i udgangspunket er på 10-15 timer om ugen.
På Herning Bykirkes hjemmeside kan man læse om menigheden og stillingsopslaget:
“Herning Bykirke er en menighed for alle aldersgrupper, og det glæder vi os over!
Vi vil alligevel på en særlig måde nu investere i vores teenagere og unge ved at ansætte en der skal have særligt fokus på dem. Det gør vi fordi, det er meget vigtigt for os, at vores teenagere og unge får mulighed for at være i et fællesskab, hvor de kan få lov til at vokse i deres tro på Jesus, udforske livet og troen og stille de spørgsmål de faktisk tænker. Et fællesskab, hvor de kan være trygge, hvor de møder jævnaldrende, og hvor der er nogle lidt mere modne kristne, som vil være sammen med dem i det.
Har du lyst til at være med til bl.a. at bygge det op, eller kender du en der vil, så gå ind på www.herningbykirke.dk og se det fulde stillingsopslag! “
Ansøgningsfrist: 10/8
Tiltrædelse: 1/9 eller snarest derefter.