Gå til indhold
Social kontrol og udenomssnak

Social kontrol og udenomssnak

En kommentar til politisk overvågning af kristne

Der er for tiden et voldsomt pres på kristne, der fastholder tillid til Bibelen og især, hvis de ovenikøbet opdrager deres børn i overensstemmelse med deres tro.

Kristne friskoler angribes i disse dage for at bruge materiale, der fastholder et bibelsk syn på køn og seksualitet, og med SF som bannerfører tegner der sig nu et poltisk flertal for at undersøge omfanget af negativ social kontrol i kristne miljøer.

Hold da fast, magen til udenomssnak skal man da lede længe efter.

Staten eller nysgerrige i øvrig er altid velkomne til at tage pulsen på os konservative kristne – vi lever i bedste velgående.

Men må jeg foreslå en sideløbende undersøgelse af social kontrol i lukkede politiske miljøer?

Alle ved, at den politiske verden er en benhård og skånselsløs arena. Her ekskluderes folk, hvis de træder ved siden af partidisciplinen. Her mister man sit netværk, hvis man mener det forkerte. Her er ingen nåde, hvis man synder.

Hvad med at gå til sagens kerne? Politikerne er afmægtige i forhold til, hvordan vi i Danmark skal håndtere den ekstreme sociale kontrol i mange muslimske miljøer. Skal vi ikke lige have bedre styr på dem, som sætter sharia over dansk lov og ønsker kalifater og islamiske stater – med den deraf følgende indoktrinering, overvågning og ja, sociale kontrol, det stigende jødehad, manglen på ytringsfrihed, på religionsfrihed og så videre?

Det er muligt, at man kan finde enkelte eksempler fra kirken her og der, men hvis man ønsker at måle upassende og manipulerende social kontrol, så er der nok voldsomt større udslag på geigertælleren, hvis man går en tur på  på Nørrebro – og på Christiansborg.

Til mine kristne trosfæller vil jeg sige, at vi selvfølgelig til hver en tid må overveje, hvordan vi prædiker og påvirker både i kirken, skolen og hjemme. Men vi skal ikke lade os kyse af, at nogle går efter kristne og i virkeligheden tilsidesætter trosfriheden. Det skal nok heller ikke overraske os.

Lad os stå sammen, støtte og opmuntre hinanden i vished om, at Kristus har lovet at være med os alle dage. Og lad os ikke bøje nakken, men sige det, der skal siges – offentligt og til hinanden.