Gå til indhold
Sjælesorg – en vigtig del af menighedens arbejde

Sjælesorg – en vigtig del af menighedens arbejde

Kursus for alle med sjælesørgeriske opgaver i menigheden. Det er vigtigt, at kunne imødekomme de behov der er for troshjælp og livshjælp.

I enhver menighed er der mennesker med behov for tros- og livshjælp. Nogen hjælp rækkes gennem forkyndelsen, mens andet sker gennem personlige samtaler. Nogle steder er det præsten, som øver sjælesorgen, mens andre steder har sjælesorgs-teams, endelig er der de, som altid har været naturlige at tale med, når noget var vanskeligt i livet. Derfor udbyder Foreningen Agape i dette efterår et kursus for sjælesørgere.

Agape ønsker med sit sjælesorgskursus og tilbud om vejledning for sjælesørgere at støtte sjælesorgen i menigheder rundt i landet.

Sjælesorgskursus – stadig ledige pladser

Agape i Silkeborg begynder onsdag 23. august et sjælesorgskursus for alle med sjælesørgeriske opgaver i menigheden. Det er et 24 timers kursus fordelt over seks onsdage og en lørdag. Fokus vil være sjælesorgen i menigheden. Tidligere har både ansatte og frivillige deltaget, og i flere tilfælde har menigheden betalt for kursistens deltagelse. Indhold, datoer pris mm. ses her. På Agapes hjemmeside kan du også høre valgmenighedspræst Daniel Søgaard Linds anbefaling af kurset. Han deltog på det tidligere kursus.

Arbejdsvejledning – en enkelt ledig plads

Agape i Silkeborg begynder torsdag 24. august en vejledningsgruppe for mennesker, der arbejder med sjælesorg. Gruppen samles tre gange. Målet med vejledning er større selvindsigt, større arbejdsglæde og bedre sjælesorgsarbejde. Fokus er sjælesørgeren, så deltagerne skal være villige til at arbejde med eget materiale.

Omtale af tilbuddet og mulighed for tilmelding her.