Gå til indhold
Sex er Guds idé

Sex er Guds idé

»Sex er Guds idé« er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere,forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne unge om sex.
»Sex er Guds idé« taler åbent og frit om sex uden at pakke det ind i hverken distancerende kristne klicheer eller sjofelhed og pornoficering, og uden at vige uden om de naturlige spørgsmål om rigtigt og forkert, sundt og usundt.

Materiale og kursus

I materialet får man 10 temaartikler til underviseren, undervisningsredskaber til hvert af de 10 temaer, f.eks. kortspil, opgaveark, samtalestartere mv. Desuden er der 3  perspektiverende baggrundsartikler til underviseren og en undervisningsmanual.

Materialet præsenteres ved en kursusdag på Diakonhøjskolen i Århus d. 6. april.
Se mere her

“Sex er Guds idé” udgives af Forlagsgruppen lohse i samarbejde med AdamogEva.dk.

Hvad er AdamogEva.dk ?

AdamogEva.dk er oprettet i et samarbejde mellem JesusNet.dk og en række kirkelige foreninger og ungdomsorganisationer. Formålet med AdamogEva.dk er at oplyse og vejlede ærligt og fordomsfrit om sex og samliv, samtidig med at man er loyale overfor en klassisk kristen etik.

Alle artiklerne er skrevet af læger, pædagoger, psykologer, journalister og andre fagpersoner, som bekender sig til det kristne menneskesyn og den livsvejledning som Bibelen giver.