Gå til indhold
Rapport om juridisk kønsskifte

Rapport om juridisk kønsskifte

Med titlen "Kærligheden glæder sig ikke over u-overens-stemmelsen" gives der i en ny rapport en vurdering af de menneskelige og kirkelige konsekvenser af den nye lov om juridisk kønsskifte

Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en lov om juridisk kønsskifte, så alle danske borgere over 18 år, som oplever sig som hørende til det andet køn, efter ansøgning og seks måneders betænkningstid kan få tildelt et nyt personnummer. Loven trådte i kraft den 1. september 2014.

Manglende offentlig debat

Mens loven om registreret partnerskab og homoseksuelles rettigheder og vilkår i det danske samfund har været genstand for en omfattende politisk, folkelig og kirkelig debat gennem flere årtier inden vedtagelsen, blev denne lov om juridisk kønsskifte gennemført næsten uden offentlig debat og folkelig bevågenhed. Det samme gælder de kirkelige konsekvenser af den nye lovgivning, som blev behandlet ved biskoppernes møde i januar 2015.
Rapporten arbejder med problematikken om juridisk kønsskifte og de bagvedliggende problemstillinger. Hvilket menneskesyn ligger bag, og hvilke værdier står på spil? Derudover vil rapporten forholde sig til de kirkelige konsekvenser og give et modspil til bispekollegiets betingelsesløse opbakning til den nye lov. Endelig vil rapporten komme med nogle indspil til kirkens møde med de mennesker, der har en problemfyldt kønsidentitet.

Rapportens konklusioner

På baggrund af det svar, som biskop Peter Skov-Jakobsen fremkom med til kirkeministeriet på vegne af biskopperne, fremføres følgende i rapporten side 53-54:

  • Biskopperne har i denne sag valgt at udtale, at præster ikke burde have religiøse anfægtelser ved at foretage vielser, hvor den ene part har foretaget juridisk kønsskifte. Det er uforståeligt, at man kommer med en så generel udtalelse uden at have givet folkekirkens præster og menigheder anledning til at drøfte dette i offentlig
  • En stor gruppe præster vil have de samme teologiske problemer ved at foretage disse vielser som ved at vie to af samme køn. Det eneste naturlige er derfor, at folkekirken giver samme frihed til at sige nej af teologiske årsager, som der i dag er til at sige nej til at vie fraskilte eller to af samme køn. Det giver ikke mening, at tildeling af frihed til selv at vælge sit køn til en minoritetsgruppe skal pålægge en gruppe præster en vielsespligt, som efter deres overbevisning strider mod præsteløftet.
  • Vi opfordrer både kirken og samfundet til at støtte et menneskesyn, hvor det enkelte menneske er en helhed af krop og sjæl, af biologi og Det indebærer også en støtte til de relationelle grundværdier, der er knyttet til menneskets biologiske og personlige konstitution som mand eller kvinde ̶ derunder ægteskabet mellem én mand og én kvinde, et barns ret til at kende sine biologiske rødder og en støtte til børns muligheder for at vokse op i et hjem sammen med både en far og en mor.
  • Kirken skal møde mennesker med diagnosen transseksuelle med respekt, imødekommehed og sjælesorg. Den nye lovgivning om juridisk kønsskifte er efter vores overbevisning at svigte de transseksuelle, for den gør menneskets køn til et personligt valg løsrevet fra biologi og fysik og fra menneskets grundlæggende familiære relationer. At overlade det til det enkelte menneske selv at skulle afgøre, hvilket køn det oplever sig som, uafhængig af kromosomer og biologi, er efter vores skøn ikke foreneligt med kristen sjælesorg. Heller ikke at indrette kirkens ægtevielse efter en lovgivning, der ikke giver sand bibelsk vejledning til mennesker, der har en problemfyldt kønsidentitet.

Der er vægtige grunde til at opfordre Folketinget og en ny regering til at gennemtænke loven om juridisk kønsskifte igen. Hermed opfordres biskopperne og folkekirken til ikke med sin vejledning eller vielsespraksis at legitimere et menneskesyn, hvor menneskers kønsidentitet reduceres til oplevet køn og løsrives fra den grundlæggende biologiske struktur og de grundlæggende sociale relationer.

Hvis et nyt Folketing vil fastholde lovgivningen, opfordres biskopperne hermed til en grundig høringsfase i kirken og i den forbindelse at sikre i forlængelse af den kirkelige frihedslovgivning, så ingen præst tvinges til at vie eller velsigne i strid med sin samvittighed. Der er brug for at præcisere i vielsesritualet, at præster alene har vielsespligt for par bestående af en biologisk mand og en biologisk kvinde, uden at nogen af dem har foretaget juridisk kønsskifte. Præster, der af samvittighedsgrunde fastholder det kønspolære menneskesyn, bør være fritaget for at foretage vielser af andre kønskombinationer.

Sammenfatning

Du kan læse en sammenfatning af rapporten om juridisk kønsskifte som pdf-fil her.

Rapporten er skrevet af cand.theol., ph.d., lektor Carsten Elmelund Petersen, Dansk Bibel-Institut, som også er ordineret præst i Den danske Folkekirke. Dansk Bibel-Institut har bevilget arbejdstid til udarbejdelsen af rapporten. Der er desuden en række konsulenter som har bidraget jura, medicin, psykologi, sjælesorg, redigering og korrekturlæsning

Rapporten er blevet til i dialog med en række kirkelige organisationer. Hele rapporten kan downloades som e-bog her.

Rapporten kan læses selvstændigt, og den kan læses i forlængelse af rapporten: Carsten Elmelund Petersen m.fl. Kærligheden glæder sig ikke over uretten! Til de danske biskopper vedrørende kirkelig velsignelse af homoseksuelle par, (Fredericia december 1996), side 1-82.