Gå til indhold
Præster skal have samvittighedsfrihed

Præster skal have samvittighedsfrihed

I en fælles kronik i Kristeligt Dagblad sættes der fokus på lovgivningen om juridisk kønsskifte og biskoppernes afvisning af at give præster samme samvittighedsfrihed som ved vielse af fraskilte og vielse af to personer med samme køn.

Kronikken er skrevet af lektor ved Dansk Bibel-Institut, Carsten Elmelund Petersen, formand for Evangelisk Luthersk Netværk og sognepræst i Løsning Henrik Højlund, sognepræst i Skt. Pauls Århus Flemming Baatz Kristensen, Pastoral vejleder i ELN og rektor ved Dansk Bibel-Institut, Børge Haahr Andersen og formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard.

Kronikken tager udgangspunkt i den rapport, som ELN sammen med 9 andre kirkelige organisationer har offentliggjort på vores hjemmesider, og som er skrevet af lektor, ph.d. Carsten Elmelund Petersen.

Kønsforskellighed er gudsskabt

“Kronikken sætter fokus på det som er rapportens anliggende og som er beskrevet i sammenfatningen af rapporten, hvor der står følgende:

Folkekirken har for få år siden fået autoriseret et ritual for vielse og velsignelse af to af samme køn. Et større mindretal i Folkekirken var og er imod dette ritual og afviser af teologiske grunde at gøre brug af det. Disse er ikke tvunget til at bruge ritualet i strid med deres teologiske over- bevisning, men har en lovfæstet ret til at sige nej til at vie eller velsigne to af samme køn på samme måde, som præster har ret til at sige nej til at vie fraskilte.

Den teologiske begrundelse for at sige nej til at vie to af samme køn blev blandt andet givet i en rapport, udarbejdet af en række kirkelige organisationer (Kærligheden glæder sig ikke over uretten, Fredericia 1996). Essensen i denne er, at den gudsskabte kønsforskellighed – mennesket skabt som mand eller kvinde – i Bibelen er koblet sammen med et etisk krav om, at menneskets seksualitet skal forvaltes inden for rammerne af et ægteskab mellem en mand og en kvinde.

I syndefaldets verden oplever mange heteroseksuelle sig tiltrukket af mange forskel- lige, men dette giver ikke etisk ret til at leve i seksuel promiskuitet. Andre oplever sig til tiltruk- ket af deres eget køn. Dette giver ikke ret til homoseksuel praksis. Kirkens normative skrifter giver derfor ikke mandat til at legitimere eller velsigne parforhold mellem to af samme køn.

Udgangspunktet for menneskes forvaltning af sit køn og sin seksuelle orientering er ikke blot det enkelte menneskets personlige valg eller oplevelse af køn. Det er derimod selve den biologiske bestemmelse af mennesket som enten mand eller kvinde og den normative etik, der udledes i skabelsesberetningen, i de ti bud, i Jesu etiske vejledning og i de NT-lige breves konkrete formaninger. Bibelens menneskesyn og etiske vejledning indebærer ikke en legitimering af, at mennesker, der er diagnosticeret transseksuelle, får foretaget juridisk eller biologisk kønsskifte.”

Det er ikke uproblematisk

“Den 11. juni 2014 vedtog Folketinget en lov om juridisk kønsskifte, så alle danske borgere over 18 år, som oplever sig som hørende til det andet køn, efter ansøgning og seks måneders be- tænkningstid kan få tildelt et nyt personnummer. Loven trådte i kraft den 1. september 2014 næsten uden offentlig debat og folkelig bevågenhed, og selvom der var væsentlige argumen- ter mod denne lovgivning, som der ikke blev taget hensyn til. Bag loven ligger en ideologisk overbevisning, som indebærer en radikal ændring af en række fundamentale værdier.

De kirkelige konsekvenser af den nye lovgivning blev behandlet ved biskoppernes møde i januar 2015. I et brev til kirkeministeriet af den 4. februar 2015 udtaler Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, at ”det er således biskoppernes opfattelse, at har man fået myndighedens godkendelse til at skifte personnummer, da er den pågældende at betragte som tilhørende det tilsvarende køn”. En præst kan efter gældende lovgivning nægte at vie en fraskilt og to personer af samme køn. Men et ”såkaldt juridisk kønsskifte falder således efter biskoppernes opfattelse, ikke ind under det område, hvor en præst kan have sådanne religiøse anfægtelser ved at skulle foretage en vielse, at biskoppen skal tage stilling til, om præster bør fritages fra at forestå vielsen”.

Biskopperne lægger med andre ord op til, at det vil være uproblematisk for folkekirkens præster at foretage en vielse, hvor den ene part har skiftet juridisk køn. De ser derfor ikke noget behov for en fritagelsesmulighed for de præster, der måtte vurdere sagen anderledes.”

Til dette skriver de 5 i dagens kronik:

Vi vil anbefale biskopperne at arbejde for retsligt at sikre, at ingen præst tvinges til at vie eller velsigne i strid med sin samvittighed. Det giver ikke mening at pålægge en gruppe præster en vielsespligt, som efter deres overbevisning strider mod præsteløftet