Gå til indhold
Opstandelse i folkekirken

Opstandelse i folkekirken

I en kronik i Jyllandsposten giver sognepræst Henrik Højlund, formand for Evangelisk Luthersk Netværk, en præcis beskrivelse af, hvad der er på spil i debatten om Jesu fysiske opstandelse. Vi bringer her uddrag af kronikken, som kan læses i sin helhed her.

“En sen aften et par uger før nytår lød et gevaldigt brag udenfor vores hus. Nytårsløjerne var tidligt i gang. Næste morgen fandt vi postkassen liggende i indkørslen i adspredt uorden. Nye strammere regler for brug af nytårskrudt gør ikke meget indtryk så langt vestpå i Danmark. Et par dage efter sprang en anden bombe. Nogle præster i folkekirken tilstod i nærværende avis, at de har svært ved at tro jævnt og ligefremt på nogle af den kristne tros grundbegivenheder. Jesu opstandelse for eksempel.

Den bombe var i manges øjne mindst lige så utidig som den i vores postkasse. Og med usammenligneligt større virkning. Vi kunne nok overleve julen med forsinkede nyheder i juleposten fra nær og fjern. Men med præsternes nytårsbombe var den årlige julepost fra Gud selv aflyst. ”Og det skete i de dage” var på en studs blevet til eventyrets ”Der var engang”. Historier i stedet for historie. Poesi i stedet for virkelighed.”

Tro og fornuft

“Mange er desværre hildet i den misforståelse, at man kan vælge at bygge sin opfattelse af virkeligheden på enten tro eller fornuft. Og vælger man det sidste vælger man den naturvidenskabelige tilgang, mens man med valget af det første vælger religionens tilgang. Intet kunne være mere forkert. Og man gør tillige naturvidenskaben en bjørnetjeneste ved at tiltro den evnen til at svare på alle tilværelsens afgørende spørgsmål.

Tag nu spørgsmålet om Jesu opstandelse. Som en given ting går man ud fra, at alle selvsagt er enige om, at kristendommen rent umiddelbart har et solidt forklaringsproblem her – målt med fornuftens og naturvidenskabens alen. Og som nævnt, lige netop det forhold fylder folk med en form for medlidenhed med præsterne, fordi de altså har fået denne overmåde vanskelige opgave: at forkynde mod bedre vidende.

Men er det nu mod bedre vidende?

Det kommer ganske enkelt an på, om vi tror, at vi lever i en lukket eller i en åben virkelighed.

Lukket virkelighed

De, der tror på den lukkede virkelighed, tror, at alt til syvende og sidst er natur. De kan sagtens finde på at tale om ånd og spiritualitet og mystik. Som nu præsten Ramsdal, der taler om Gud som ”energi” og ”kraft”. Man skal bare være klar over, at han med disse udtryk hele tiden bevæger sig indenfor den virkelighed, hvis grænser er sat af den givne natur og materie. Som netop ikke er ”givet”. For der har ikke været nogen til at give den eller skabe den. Virkeligheden er lukket. Virkeligheden og verden findes helt og holdent i kraft af sig selv. ”Gud” er et af universets (endnu) uigennemskuelige fænomener, omtrent som et ormehul eller en indtil videre ukendt tiende dimension.

Åben virkelighed

De, der tror på en åben virkelighed, tror – lige som de gamle filosoffer – at ”intet kommer af intet”. Verden og virkeligheden er ikke blevet til af ingenting. Der har aldrig været ingenting. Noget eller snarere Nogen var der først – som forudsætningen for, at noget overhovedet findes.

I en sådan åben virkelighed er der principielt altid åbent for, at der kan ske et indbrud udefra. Et brud med den kendte lovmæssighed. For lovmæssigheden er ikke den yderste realitet. Der findes en realitet forud for den lovmæssigt bundne realitet, vi kan måle og veje med vore instrumenter. En så at sige ubunden realitet. Og denne ubundne realitet, som de fleste identificerer som Gud, gør virkeligheden åben. Virkeligheden er aldrig i yderste forstand bundet af sin egen lovmæssighed. Naturlovene, både de kendte og de endnu ukendte, kan principielt brydes.

Om man er tilhænger af den ene eller den anden opfattelse, er et spørgsmål om tro. Intet i naturvidenskaben taler mere for den ene opfattelse frem for den anden. En meget stor del af verdens naturvidenskabelige forskere tilslutter sig et åbent virkelighedssyn. Modsætningen er altså ikke naturvidenskab versus religion, fornuft versus tro.

Troen er stadig i spil

Jeg hævder ikke, at det åbne virkelighedssyn gør Jesu opstandelse til a piece of cake. Vi taler jo om det enestående, det komplet unormale, og det derfor ubeviselige. Man beviser ikke det uigentagelige. Så troen er stadig i spil. Men jeg hævder, at Per Ramsdals udtalelse i avisen om, at han ikke kan ”tro på, at Jesus fysisk stod op af graven. Det bliver for overnaturligt for mig”, er en klokkeklar tilslutning til troen på en lukket virkelighedsopfattelse. Og selvsagt også en lige så klokkeklar undsigelse af en normal-kristelig forståelse af trosbekendelsen verden over. Ramsdal og mange ligesindede tror øjensynlig, at de ved at lægge afstand til ”det overnaturlige” placerer sig på den rigtige side af fornuft og videnskab. Men det gør de slet ikke. De placerer sig bare på den ene side af to mulige opfattelser af virkeligheden. Som begge kræver fuld mobilisering af både tro, videnskab, fornuft og følelse.”