Gå til indhold
Ønsker til den nye kirkeminister

Ønsker til den nye kirkeminister

I denne uge afløste Mette Bock (LA) Bertel Haarder (V) som kultur- og kirkeminister, i forbindelse med dannelsen af den nye tre-kløver regering.

Den afgående minister kaldte sig selv for ”Folkekirkens pedel” (Bertel Haarder), mens hans forgænger kaldte sig for ”Folkekirkens chef” (Manu Sareen). Mette Bock vil ikke give sig selv en titel, men hun udtalte ved sin indsættelse som minister, at hun ønskede at bevare en respekt overfor Folkekirken og have den rette balance mellem at skabe gode rammer og at politikerne ikke blander sig i de indre forhold.

”Det særlige fine ved Kirkeministeriet er, at det handler om at lave så lidt som muligt. Hvis man endelig skal ændre noget, så skal man tænke sig rigtig godt om,”

Vi bringer her nogle ønsker til den nye kirkeminister.

Teologisk neutral

Sognepræst Henrik Højlund, formand for Evangelisk Luthersk Netværk:

”Jeg ønsker, at vores nye kirkeminister ser sig som selv på samme måde som hendes forgænger: som folkekirkens pedel. Og ikke som forgængerens forgænger: som folkekirkens chef.”

“Jeg ønsker i forlængelse af ovennævnte, at hun adskiller sine teologiske præferencer fra ministerposten og forholder sig teologisk neutral. Man kunne i så henseende godt ønske sig mere af en minister, med andre ord: mere teologisk klarsyn end de fleste biskopper. Men det er at bytte rollerne om. teologisk klarhed og fornyelse må komme fra kirken selv. Ministeren må være neutral.

Og så må hun for min skyld gerne, sammen med resten af regeringen, arbejde for løsere forhold mellem stat og kirke.”

Det sidste ønske af Henrik Højlund, ser faktisk ud til at kunne gå i opfyldelse, da Mette Bock ønsker at reformere statens tilskud til Folkekirken. Det skal ske på en sådan måde at statens tilskud fremover skal gå til kirkegårdsdrift og bevarelse af kulturarv og ikke til præstelønninger og forkyndelse.

Desuden har Liberal Alliance haft det som en mærkesag at flytte civilregistreringen fra kirken til kommunerne i hele landet, så det ikke længere kun er i Sønderjylland. Ved sin tiltrædelse som kirkeminister gentog hun dette ønske, men det er ikke sikkert, at der kan opnås flertal for dette på Christiansborg. Viborgs biskop, Henrik Stubkjær, udtaler til Kristeligt Dagblad, at han ser det som en dårlig idé, da det fungerer godt i dag og at det sikkert vil gøre civilregistreringen dyrere.

Mindretallenes sag

Valgmenighedspræst Hans Ole Bækgaard, formand for Indre Mission, ser frem til et godt samarbejde med den nye minister og siger i dagens udgave af Kristeligt Dagblad:

”Hun har altid givet udtryk for, at hun har blik for, at der skal være plads og muligheder for folkekirkens mindretal. Det ved jeg fra større sammenhænge og fra tomandshånd. Derfor tror jeg, at hun også som minister vil tale mindretallenes sag,” og videre ”I debatten om, hvilken rolle man som kristen og religiøs skal spille i samfundet, har hun gjort sig til talskvinde for en stor grad af frihed, baseret på Grundloven.”

I regeringsgrundlaget for den nye regering pointeres det da også at man vil værne om trosfrihed og have respekt for hinanden:

”Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare. Samtidig skal der selvfølgelig være frihed til at tro på det, man vil, så længe det sker med fuld respekt for andres ret til det samme.”

Afsnittet om Folkekirken er ellers meget kortfattet i regeringsgrundlaget og det eneste man giver udtryk for at ville gøre er at styrke menighedsrådene demokratiske legitimitet ved at se på valgformen og give større frihed til de lokale menighedsråd. Folkekirkens strukturreform ser ikke ud til at blive genoplivet af denne regering.