Gå til indhold

Ny situation i folkekirken – hvad gør du?

Af Ingolf Henoch Pedersen, Landssekretær i ELN
Efter at det er blevet offentliggjort, at et flertal i det af Kirkeministeren nedsatte udvalg har anbefalet indførelsen af et autoriseret ritual for velsignelse af homoseksuelle par, og at nogle i udvalget desuden har anbefalet autorisation af et egentligt vielsesritual, finder vi anledning til at fremkommen med nedenstående udtalelse fra Evangelisk Luthersk Netværk (ELN). Vi ønsker med den på ingen måde at medvirke til en “selvopfyldende profeti”. Men flertallet i det kirkeministerielle udvalg er kommet med en indstilling, som vi er nødt til at forholde os nøgternt til. Og det vil blandt andet sige, at vi er nødt til at gennemtænke den situation, at et autoriseret ritual i en eller anden form kan blive en realitet indenfor en overskuelig fremtid. Vi vil fortsat gøre alt, hvad der står i vores magt, for at det ikke må ske. Men vi vil samtidig ruste os, så vi ikke bliver taget på sengen, hvis ritualet kommer.

I lyset af dette og i vedvarende bøn om og kamp for, at vi undgår ritualet, skal det følgende læses.

Hvad er situationen?
Udsigten til indførelsen af et autoriseret ritual til velsignelse/vielse af homoseksuelle par i den danske folkekirke har udløst bekymring og rådvildhed hos en del af folkekirkens menigheder og medlemmer. Dette dokument søger at give vejledning og inspiration til de menigheder og enkeltpersoner, som finder, at situationen kalder på både ord og handling, men som er usikre på, hvad der bør siges og gøres.
Dokumentet er udsprunget af en række samtaler og diskussioner mellem præster og lægfolk, som med deres forskellige teologiske profil har det tilfælles, at de er modstandere af indførelsen af et ritual til velsignelse af registeret partnerskab og samtidigt anerkender behovet for og betydningen af, at de udviser teologisk lederskab i denne situation. Dokumentet giver en række bud på, hvordan menigheder og medlemmer i folkekirken kan forholde sig i den situation, idet det anerkendes og understreges, at man kan vælge forskellige synsvinkler på situationen og drage forskellige konsekvenser. De, som er fælles om sagens kerne, må også sætte hinanden fri og respektere de forskellige valg, som vil blive taget på baggrund af denne situation.

Hvad er det nye?
Det er ikke nyt, at præster og biskopper i den danske folkekirke ønsker at velsigne et partnerskab, som er indgået af to mennesker af samme køn. Men det er nyt, hvis dette nu bliver formaliseret i form af et ritual, som får plads i folkekirkens ritualbog og fremtidige udgaver af salmebogen. For første gang vil vi have et autoriseret ritual, som ifølge vores bedste overbevisning har Guds Ord, den lutherske bekendelse og hele den kristne tradition mod sig. Det er en markant skærpelse i forhold til den frasigelse af fundamentale, kristne trosudsagn, som i disse år igen og igen ryster folkekirken i sin bekendelsesmæssige grundvold, at denne bevægelse sætter sig tydeligt aftryk i de autoriserede ritualer. Dette har indflydelse på folkekirkens ordning og på forståelsen af folkekirkens grundlag, hvilket vil påvirke samvittighedsforhold for en del præster, kirkeligt ansatte og medlemmer af folkekirken i det hele taget. For mange præster vil det betyde en alvorlig anfægtelse i forhold til det præsteløfte, der har aflagt og står til regnskab for.

Hvad kan vi gøre?
Vi må finde en vej, som er præget af besindighed i den teologiske refleksion, ansvarsfølelse for både kirken og folket samt frimodighed til at aflægge en klar bekendelse uden at overreagere i en usund bekendertrang. Det må gerne være tydeligt for alle, at mange præster og medlemmer i den danske folkekirke anser indførelsen af det omtalte ritual for falsk lære, og at folkekirken således er delt i denne sag. Det kan f.eks. markeres ved debatindlæg, konferencer, bøger og enkeltpersoners/gruppers protestaktioner og happenings. Sidstnævnte bør dog koordineres og overvejes meget nøje, da sådanne tiltag let kan komme til at give alvorligt bagslag.
Vi vil med andre ord søge at være sandheden tro i kærlighed. Samtidigt vil vi lade os fylde af håb og frimodighed fra ham, der er kirkens herre, og som ofte før har ledt sit folk gennem vanskelige tider, og vi vil ikke lade denne sag afspore vores hovedanliggende, som er at opbygge levende menigheder i Danmark. Det gælder, hvad enten disse menigheder lever inden for eller uden for den folkekirkelige ramme. Vi må forudse, at nogle vælger at forlade folkekirken i denne situation, mens andre vælger at blive i folkekirken. Og vi må respektere begge grupper.

Til dem, der bliver i sognemenigheden
På trods af den alvorlige situation, der vil opstå ved indførelse af et ritual, vil nogle vælge at blive i deres sognemenighed for ud fra den at virke for en styrkelse af menighedens liv og vækst på det lokale sted. Det er i den situation vigtigt, at der tages tydeligt og klart afstand fra ritualet, og at præsterne signalerer, at de ikke vil gøre brug af det. Samtidigt bør man gøre sig klart og forberede sig på, at den dag kan komme, hvor det ikke længere vil være muligt for bibel- og bekendelsestro kristne at forblive i folkekirken. Vi har nogle frihedsordninger, som bl.a. indebærer ret til sognebåndsløsning til bibeltro præster, men man kan frygte, at disse frihedsordninger efterhånden bliver udhulet. Og den dag, hvor der ikke længere kan ansættes præster i folkekirken med klare bibelske holdninger, der også kan komme til udtryk i handling, må tiden til opbrud være inde.

Men mens nogle altså vælger at blive for bekendelsens og folkets skyld, har disse præster og menigheder brug for hjælp til at blive fastholdt på en sund, åndelig kurs og linie. Her kan ELN tilbyde en vejlederordning, der ikke erstatter biskoppens tilsyn, men som tydeliggør, at man åndeligt orienterer sig i en anden retning end den, som er den gængse i folkekirken. På den måde kan man også hente konkret hjælp og vejledning i spørgsmål, som har med gudstjeneste-, menigheds- og kristenliv at gøre. Og man indgår i et varigt, forpligtende fællesskab med andre menigheder og præster, som er under sammen vejledning.

Der er mulighed for, at menighedsgrupper i folkekirken kan tilslutte sig ELN’s vejlederordning, ligesom også enkeltpræster kan. Om de mere konkrete detaljer i ordningen kan man søge oplysning hos ELN eller hos andre menighedsnetværk med tilsvarende vejlederordning. Hvis man vælger at tage dette skridt i forbindelse med et autoriseret ritual for homoseksuelles vielse, bør man overveje en synliggørelse af skridtet i forhold til menighedsråd og provst/biskop.

Til dem, der forlader sognemenigheden
Nogle vil sikkert – på baggrund af indførelsen af et ubibelsk ritual sammen med andre eksempler på det folkekirkelige frafald fra de bibelske sandheder – se sig nødsaget til at tage skridt til opbrud. Nogle steder vil det føre til oprettelse af valgmenigheder, som fortsat er inden for den folkekirkelige ramme, men hvor man gennem menighedens eget valg af præst og ledelse kan komme til at fastlægge den åndelige linie for menigheden. Andre steder vil det føre til dannelse af frimenigheder, hvor man træder ud af folkekirken og ikke længere står under biskoppeligt tilsyn. Den enkelte bør være opmærksom på, at en udmeldelse af den lokale sognemenighed bliver fulgt op af et tilvalg af nyt menighedsfællesskab.

I den situation, hvor man forlader sognemenigheden, er det vigtigt at være opmærksom på både negative og positive konsekvenser af ens valg. I valg- og frimenigheder er der fare for, at menigheden bliver isoleret og lukket om sig selv og kun bliver menighed for særlige typer eller aldersgrupper. Omvendt kan dannelsen af valg- og frimenigheder også have positive følger for både menighedsliv, kirkelig fornyelse og mission. Vi er kristne i et efterkristent samfund med en folkekirke, som på den ene side udhules mere og mere åndeligt og på den anden side ofte er meget lidt fleksibel over for nødvendige forandringer for at nå mennesker i dag med evangeliet.

Vi vil understrege vigtigheden af, at menighederne stræber efter at opnå en vis genkendelighed og sammenhængningskraft, så de ikke bare bliver som isolerede ”øer” i kirkelandskabet. ELN arbejder for at give støtte og konkret vejledning for grupper, der gerne vil have hjælp til at danne nye menighedsfællesskaber. Der bør arbejdes for at finde en struktur, gudstjenesteformer og fælles værdier, som skaber genkendelighed. Det er også vigtigt, at valg- og frimenigheder har en fælles paraply at være inde under, hvad enten det er ELN’s eller et andet menighedsnetværks.