Ny fælles konference for frimenigheder

”Frimenigheden på vej mod 2025” er arbejdstitlen på ny konference i Børkop 27. februar 2021.

Det er et helt nyt initiativ, at ELN, LM og IM inviterer til en inspirationskonference for frimenigheder. Konferencen foregår lørdag den 27. februar 2021 i Børkop.

Programmet er endnu ikke helt på plads, men der er lagt op til en dag, der er skåret knivskarpt til frimenighedernes virkelighed.

En del frimenigheder er ovre den allerførste pionertid, og det er tid til at se, hvad man sammen kan lære af ca. 20 års erfaringer med at være frie menigheder i et broget Kirkedanmark og i et mere og mere sekulariseret samfund.

Præst i Lemvig Bykirke, Brian Christensen, er blandt initiativtagerne til konferencen, og han ser et stort behov for en konference, der netop er målrettet til frimenighederne:

”Vi ønsker jo ikke som lutherske frimenigheder at isolere os, men at være aktive medspillere i det kirkelige landskab i Danmark. Vi håber med konferencen, at vi kan styrke og støtte hinanden i at holde fast ved klassisk, bibelsk kristendom. Jeg glæder mig til at få drøftet nogle af de mange fælles udfordringer og problemstillinger, vi har,” siger Brian Christensen.

Også i LM-regi er der glæde over, at frimenighederne kan mødes på tværs om fælles temaer.

”Jeg glæder mig til en konference, hvor vi kan lade os inspirere og lære af hinanden på tværs af organisationsgrænser. Vi står hinanden nær og har de samme udfordringer. Derfor er det godt at få mulighed for at tale sammen og hjælpe hinanden,” siger Birger Reuss Schmidt, der er menighedskonsulent i LM.

Foruden forkyndelse og fælles samling med flere oplæg er der en lang række virkelighedsnære og praksis-orienterede workshops på tegnebrættet.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights