Gå til indhold

Mens vi venter på et ritual…

Af Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibel-Institut og medlem af ELN

Skal den danske kirke indføre et fremmedelement i sin teologi og tradition, som på længere sigt vil gøre den danske kirke rendyrket eksklusiv over for mennesker med kirkens oprindelige holdning til ægteskab? spørger dagens kronikør

Skal der indføres et ritual for vielse af homoseksuelle?

I MINE PRÆSTEÅR mødte jeg af og til mennesker med homoseksuelle følelser. Det var en meget sammensat gruppe af mennesker med vidt forskellig livshistorie, holdning og etik. I den offentlige debat har man efter mit skøn rendyrket én type, nemlig dem, hvis livshistorie er

  • en fortrængningsperiode af deres homofile tilbøjeligheder,
  • en forløsningsperiode, da man sprang ud som homoseksuel og
  • en permanent aggressionsperiode over for alle kræfter i kirken og samfundet, som ikke vil sidestille det homoseksuelle parforhold med det heteroseksuelle ægteskab

Denne gruppe har haft prominente talsmænd i både det kirkelige og det politiske system, og det har haft kolossal indflydelse på medier, folkestemninger, bispekandidaters holdninger og meget andet. I den proces har man langt hen ad vejen overset, at debatten ikke blot drejer sig om, hvordan en kristen kirke forholder sig til seksuelle minoriteter, men om en lang række bagvedliggende temaer med stor betydning for kirke og folk. Lad mig nævne de vigtigste:

1) Hvad er sammenhængen mellem kønsidentitet og biologi?

I biologisk forstand er et menneske enten mand eller kvinde. Dette har ikke blot noget at gøre med kønsorganer og fysisk særpræg, men hver eneste celle i kroppen fortæller, om man er han- eller hunkøn. Den biologiske kønsforskellighed er ikke blot en hensigtsmæssig indretning med hensyn til forplantning og forældreskab, men en medspiller i alle relationer, vi mennesker står i. Trods årtiers intens forskning har man endnu ikke kunnet give et svar på, hvorfor nogle mennesker trods deres biologiske beskaffenhed udvikler en seksualitet, som er rettet mod deres eget køn. At sociale årsager spiller med, er de fleste i dag ikke i tvivl om. Mere følsomt er det, om et menneske kan eller skal forsøge at ændre på de seksuelle følelser i forhold til sit køn. Er homoseksualitet en variation af det naturlige, som man bare skal acceptere, eller har den kønspolare kønsidentitet en overensstemmelse med vores biologiske og fysiske beskaffenhed, som gør det meningsløst at ville sidestille ægteskab og registreret partnerskab?

2) Hvilken grundfortælling har forrang?

Ifølge den jødisk-kristne beretning om verdens og menneskets skabelse er kønspolariteten en del af menneskets gudbillelighed. Ud fra beretningen om Adam og Evas skabelse som fysiske og sociale væsener udspringer kravet om at forvalte sin seksualitet i det livslange parforhold mellem én mand og én kvinde. Livet uden for Paradiset skildres med mange spegede nuancer, men den etiske vejledning gennem hele det bibelske univers favoriserer det livslange forhold mellem én mand og én kvinde. På det punkt bidrager Jesus og Det Nye Testamente ikke med noget nyt.

I den græsk-hellenistiske verden er menneskets seksuelle orientering en del af gudernes bestemmelse for mennesket fra dets skabelse. Et homoseksuelt forhold var for Platon og de græske tænkere på mange måder et renere kærligheds- og hengivenhedsforhold end de kønspolare forhold. Ordsproget med at finde sin bedre halvdel stammer fra Platons ”Symposium”, og dette kan vise sig at være én af samme køn eller af modsat køn, alt efter hvad det var, man i sin tid blev adskilt fra i gudernes mytologiske kampe.

3) Hvad er kirkens normgrundlag i etiske spørgsmål?

En række toneangivende teologer i Danmark har gjort sig til talsmænd for, at Bibelen ikke kan gøres til rettesnor i etiske spørgsmål. Den eneste fordring, der er almen forpligtende, er buddet om næstekærlighed. Hvordan den enkelte forvalter sin seksualitet, er den enkeltes frie og private valg, for så vidt man ved sig forpligtet af næstekærlighedsprincippet.

Dette syn passer godt sammen med det postmoderne humanistiske menneskesyn og dets trang til autonomi. Men det passer meget dårligt med Jesu egen forkyndelse, hvor Guds vilje konkretiseres og gøres forpligtende for alle, der vil være hans disciple. Det har gjort, at den kristne kirke indtil for få årtier siden har været entydig fortaler for ægteskab og kritisk over for ethvert seksuelt forhold, der er løsrevet fra ægteskabet mellem én mand og én kvinde.

4) Er ægteskabet en skaberordning eller et partnerskab?

En række lande er begyndt at erstatte det traditionelle ægteskab med et såkaldt kønsneutralt giftermål, og i Sverige er der aktuelle røster, der ønsker et kønsneutralt ægteskabsritual, hvor alle kønspolare ord pilles ud, og hvor det nuværende tekstvalg erstattes af mere almene tekster fra Bibelen, som taler om venskab og kærlighed uafhængigt af køn.

At man ved et såkaldt kønsneutralt ægteskabsritual så radikalt må ændre ordvalg og tekstgrundlag viser, at kampen for at sidestille partnerskab og ægteskab fører til en radikal ændring i forståelsen af ægteskabet. Man bliver nødt til at udelade skabelsesberetningens tydelige tale om ægteskabet som det sted, der overvinder menneskes ensomhed, sikrer menneskehedens mangfoldiggørelse og gør to kønspolare mennesker til et kød. Ægteskabet bliver en velsignelse af og en forbøn for to menneskers kærlighed til hinanden, uafhængigt af om de to konkrete menneskers seksuelle samliv er i overensstemmelse med Guds vilje eller ej.

5) Kan et livsbekræftende menneskeliv realiseres som single og i seksuel afholdenhed?

Optagetheden af seksuelle minoriteters rettigheder er en del af den seksuelle frigørelseskamp, som indledtes af 68-generationen. En af de mest sejlivede og destruktive påstande i denne kamp har været, at man ikke er et helt og fuldt menneske, hvis ikke man får lov at realisere sig selv seksuelt. Her har Bibelen og den kristne tradition en anderledes positiv forståelse af det at være single, som kan være en sund og tiltrængt modvægt i en sexfikseret tid. I Guds plan og forsyn kan den ugifte forvalte sit liv, så det bliver en livsbekræftende nådegave på samme måde, som den gifte stand kan være det.

6) Hvorfor må vi ikke høre de andre livshistorier?

Der er en gruppe seksuelle minoriteter, som har oplevet fordømmelse og undertrykkelse, og som har brug for at fortælle deres historie om, hvordan de har lært at acceptere og leve med deres seksuelle orientering. Men der er brug for, at en større og mere varieret gruppe kommer på banen, for det vil tydeliggøre, at lykken ikke altid er at realisere sig selv seksuelt. Der er brug for, at kirken går foran i en ægte diakonal omsorg for alle, der har det svært i samfundet og i kirken. Men alle har brug for at blive hørt og i en tryg ramme at fortælle deres livshistorie og at møde en kirke, som er omsorgsfuld og inklusiv uden at gå på kompromis med de bibelske etiske retningslinjer.

7) Vil en inklusivitet over for ægteskabsindgåelse i kirken mellem to af samme køn på sigt føre til større eksklusivitet?

Meget tyder på det. De homoseksuelle grupperinger har kun nået et delmål, hvis de får et kønsneutralt ægteskabsritual i kirken. Deres historie har været præget af en kompromisløs kamp mod alle, der tænker anderledes end de selv. Det har betydet, at der i for eksempel Sverige og Finland er blevet gennemtvunget en kirkelig lovgivning, hvor præster forud for deres ansættelse skal kunne tilslutte sig flertalsholdningen i synet på homoseksuelle parforhold. I Danmark går bestræbelserne indtil videre på at få sidestillet det registrerede partnerskab og ægteskabet. Men intet tyder på, at de toneangivende pressionsgrupper i Danmark ikke vil gå lige så langt som tilsvarende grupper i de øvrige nordiske kirker. Det er derfor nu, at bispekandidater og vi andre må overveje: Skal den danske kirke indføre et fremmedelement i sin teologi og tradition, som på sigt vil gøre den danske kirke rendyrket eksklusiv over for mennesker med kirkens oprindelige holdning til ægteskab?

”Debatten drejer sig ikke blot om, hvordan en kristen kirke for-holder sig til seksuelle minoriteter, men om en lang række bag-vedliggende temaer med stor betydning for kirke og folk.”