Gå til indhold
Månedens menighed

Månedens menighed

Månedens menighed er en nyhed på ELNs hjemmeside, hvor vi ønsker at sprede inspiration og opmuntring og samtidig øge kendskabet til menighederne i M-netværket.

 

“Inspiration og kendskab er nøgleord, når vi lancerer Månedens Menighed i denne måned med en præsentation af Bykirken i Favrskov. Der er pt. 29 menigheder/grupper i M-netværket og de er fordelt over hele Danmark.”, siger menighedsinspirator Anette Klausholm Bækgaard. 
Vi vil hver måned invitere en menighed/gruppe til at præsentere sig selv på ELN’s hjemmeside, FaceBookgruppe og twitter med video, tekst og billeder. Månedens Menighed vil få mulighed for at fortælle om sig selv, sine drømme og hverdagslivet i menigheden. Det er et initiativ som udspringer af arbejdet med ELN’s strategiplan. Vi ønsker at sprede inspiration og opmuntring og samtidig øge kendskabet til hinanden i M-netværket.

Kirke med Kristus i centrum

“Der er og sker meget godt rundt omkring i de enkelte menigheder. Ved at have fokus på og præsentere én menighed hver måned, vil vi få et større kendskab til hinanden og vi vil blive mindet om, at vi er flere, der ønsker at være kirke med Kristus i centrum.”, siger Anette Klausholm Bækgaard. “Vi vil gerne være med til at formidle både opmuntring og inspiration, så frimodigheden til at være kirke styrkes.”

Menighedsnetværket er åbent for alle, som kan tilslutte sig ELNs formål og grundlag, og det er ikke en hindring, at man samtidig er medlem af andre netværk eller organisationer.
Ved et medlemsskab får man mulighed for at:
  • Indgå i relevante netværk med andre lutherske kristne
  • Tilbud om inspiration og udrustning i form af kurser, MenighedsCamps og konferencer
  • Mulighed for åndelig vejledning for præster, menighedsledere og menighedslignende grupper.
  • Støtte kampen for at bevare kirken på bibelsk grund
  • Gøre ELNs røst stærkere i kirke og samfund