Gå til indhold
Klimahåb og Kristushåb

Klimahåb og Kristushåb

Det som virkelig kan give os håb for fremtiden, er troen på Jesus, som vores frelser og forsoner.

Om det er valget af Donald Trump som ny præsident og dermed udsigt til en lavere engagement fra USA’s side i klimaspørgsmålet, der er grunden til at 4 religiøse ledere i dagens KD er gået sammen om et debatindlæg, vides ikke. Men det er i alt fald en meget markant fælles udtalelse, som kommer fra Abdul Wahid Pedersen, imam, Daniel Nørgaard, katolsk præst, Jair Melchior, overrabbiner og

Peter Fischer-Møller, biskop i folkekirken. Begrundelsen for debatindlægget er, som de skriver at ”I vores tre religioner står ansvaret for skabelsen centralt, og vi kan blandt andet bidrage med at indgyde håb for fremtiden på trods af strømmen af skræmmende klimanyheder”. Formålet er altså at indgyde håb for fremtiden og det er jo et meget prisværdigt motiv, at man gerne vil sprede håb.

Den samme Gud

Men som i al kommunikation, så er det væsentligste ikke altid det som siges, men det som er underforstået og det som ikke siges. Og her er der to åbenlyse problemer på spil. For det første giver debatindlægget et klart indtryk af, at det er den samme Gud, som jøder, kristne og muslimer tilbeder. Der henvises til Noa, som der fortælles om i både Koranen og Bibelen og de tre religioners hellige skrifter sidestilles på den måde. Og så siger man desuden:

“På tværs af vores forskelligheder deler vi en tro på Gud, som verdens og vores skaber, og en tro på Gud som en magt, vi kan henvende os til i bøn, når vi synes, det ser håbløst ud.”.

Læg mærke til at der siges: ”Vi deler en tro på Gud, som…” og ikke ”Vi deler en tro på en Gud”.

Ikke den samme Gud

Til dette siger landssekretær i ELN Brian Christensen: ”Det er klart at jøder og kristne er fælles om at tro på den Gud, som åbenbarer sig i det Gamle Testamente, hvor vi kristne så hævder, at jøderne ikke har lært Gud at kende fuldt ud, fordi de ikke regner Jesus Kristus for at være messias. Men kristne og muslimer tror ikke på den samme Gud. Det var ikke Jesu Kristi Fader, Gud den almægtige, som har skabt himmel og jord, som åbenbarede sig for Muhammed. Den beskrivelse af Gud, som vi møder i Koranen adskiller sig på afgørende måder sig fra den åbenbaring af Gud, som vi har modtaget i Jesus Kristus.

Beskrivelsen af Gud i bibelen og koranen adskiller sig så meget, at det er uforståeligt at en katolsk præst og en biskop i folkekirken kan sige at vi deler troen på Gud.

Muhammeds gud kræver, at hans tilhængere undertvinger sig verden med sværd og at man skal dræbe vantro, hvis de ikke vil underkaste sig Islam. Muhammeds gud kræver opfyldelse af loven og kender intet til forsoning og retfærdiggørelse ved tro.

Kristus-håb

Det andet problem med de 4 religiøse lederes debatindlæg, er den totale mangel på det rette fremtidsperspektiv. Klimaforandringer engang i fremtiden bør ikke være øverst på dagsordenen for en kristen, men den gode handling for næsten i dag og forkyndelsen af Kristus, som den virkelige grund til håb.

”Vi skal tage vort forvalter ansvar som kristne alvorligt. Men religiøse ledere burde i stedet for miljø-handling, kalde til handling i forhold til dem, som har brug for hjælp i dag. Jeg vil hellere bruge 100 kr på at mætte en fattig afrikaner i dag end at bruge 100 kr på at nedbringe CO2-udslippet, fordi det måske kan nedsætte risikoen for klimaforandringer.”, siger Brian Christensen og fortsætter ”Det som virkelig kan give os håb for fremtiden er troen på Jesus, som vores frelser og forsoner. Det er langt vigtigere at forkynde Kristus, som verdens håb. Han er den, der for alvor har vores fremtid i sin hånd.”.