Kirke i lokalsamfundet

Korning sogn er månedens menighed – en menighed der har fokus på gudstjenesten som dét der samler og sender.

Der bor ca 600 mennesker i Korning sogn. De allerfleste er medlemmer af folkekirken.

Det er et udpræget landsogn, som samler sig om Korning by. Byen har stadig en lille skole op til og med 4. klassetrin. Skolen, kirken, en genbrugsbutik og sportsplads med et lille idrætshus er i det store og hele, hvad der er tilbage i byen af ”offentlige” institutioner. Men sammenholdet i byen er stærkt, foreningslivet lever, og kirkens samarbejde med de forskellige foreninger og skole er godt.

Kerneværdier

Korning menighedsråd og præster udarbejdede for få år siden, hvad vi har kaldt ”Korning kirkes værdier”. De udtrykker en hel del om vores selvforståelse og vores drømme og mål. Det drejer sig om følgende fire værdier:

  • Korning kirke er de, der samles omkring forkyndelsen og nadverbordet i Korning
  • Ikke alle vore aktiviteter, men Jesus Kristus gør os til det, vi er.
  • Gudstjenesteglæden og et omsorgsfuldt fællesskab er kirkens bedste redskaber til at få alle med.
  • Vi ønsker at kirken må være forankret i lokalmiljøet og åben for alle ikke-lokale.

Med hensyn til det fjerde punkt, ligger en af vore udfordringer lige netop der. Vi har den glæde, at der hver søndag kommer et anseeligt antal mennesker udensogns fra til gudstjenesten. Gudstjenestedeltagelsen er god. Ved højmesserne ligger den på 70-100. (Vi veksler med Løsning kirke, så vi har højmesse cirka hver anden søndag). Rundt regnet halvdelen er udensogns fra. Udfordringen ligger så i at få flere fra sognet med. Traditioner og vaner er så indgroede i landsognet Korning, at der øjensynlig skal rigtig meget til, før en Korning-borger, der normalt ikke går i kirke, begynder at gå i kirke.

Vi har forsøgt en hel del gennem årene for at nå lokalbefolkningen og være kirke for og sammen med dem. Vi har lavet gudstjenester i nye former og rammer ved forskellige events i Korning. Derfor deltager vi også i den årlige byfest, hvor vi bl.a. ofte har bilen ”Evigglad” på besøg sammen med en søndagskolekonsulent, der medvirker  ved børnemøde mv.

Brobygningsarbejde

Vi har lavet kristendomskurser lokalt i Korning. Senest i vinter, tre aftener på kroen, som havde fortællingen som den røde tråd. Fortællingen om Gud og Guds fortælling om os, og lokale borgeres fortælling om deres (vej til) tro.

Vi har ofte ”stå-kaffe” efter gudstjenester, som fremmer samtalen og fællesskabsfornemmelsen.

Der er også et lokalt indremissions arbejde, som bl.a. har en velbesøgt formiddagscafé.

Til noget af det mest vellykkede brobygningsarbejde i forhold til lokalbefolkningen hører:

  • Et virkelig godt forhold til skolen, med meget samarbejde mellem kirke og Børneklubben (som vi har på skolen), og som trækker mange børn (og dermed indirekte også forældre).
  • Godt samarbejde med borgerforeningen, også om flere events i løbet af året, som bl.a. involverer gudstjeneste.

Opstart på børneklubben på skolen

  • Der var 18 børneklub-børn, og med søskende, forældre og ledere var vi ca. 50 personer. Helt igennem en fantastisk dag med god opbakning

 

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights