Indsættelse af Pastoral Vejleder flyttes til Løsning kirke

På grund af en voldsom reaktion fra biskoppen på Fyn, flyttes indsættelsen af Børge Haahr Andersen som Pastoral Vejleder til Løsning kirke

Tidligere på ugen indbød ELN til bods- og indsættelsesgudstjeneste i Odense i morgen d.16. juni. Fyns biskop har imidlertid forbudt os at holde en gudstjeneste, hvor vi indsætter en Pastoral Vejleder, fordi han mener at vi dermed underkender folkekirkens bispeembede, og indsætter en mand i en stilling, som ikke findes i det folkekirkelige system.

Det første er ikke sandt – vi anerkender at biskopperne er tjenstligt overordnede, og at man som præst i Den danske Folkekirke er skyldig at lytte til deres vejledning, når den er ud fra Bibel og bekendelse.

Det andet har han helt ret i – vi har fundet på noget nyt, når vi indsætter en Pastoral Vejleder. Men der er dog ikke noget nyt i, at en kirkelig organisation indsætter en medarbejder ved en forbønshandling, således som vi gør det i morgen.

Indsættelse i Løsning Kirke

Dette afholder os dog ikke fra, at indsætte Børge Haahr Andersen som Pastoral Vejleder. Vi flytter dog indsættelsen til Løsning Kirke, Vestergade 42, Løsning. Gudstjenesten begynder fortsat kl. 17.00, og vi håber – på trods af denne forvirring – at der stadig er rigtig mange af jer, som har mulighed for at møde op!

Spred gerne dette til dem, som I kunne forvente ville dukke op, så vi undgår at for mange kommer til at stå foran en lukket kirkedør i Odense.

Den oprindelige indbydelse

Den Pastorale Vejleder bliver formand for ELNs vejleder- og tilsynsråd, og vil dermed personificere et teologisk-åndeligt supplement for de præster, der fra ritualets indførelse ønsker at tydeliggøre, at de er nødt til at søge supplerende pastoral vejledning i forhold til det tilsyn, de er under i den folkekirkelige struktur.

Præsterne vil fortsat betragte deres respektive biskop som den tjenstligt overordnede, og de stadig er under biskoppens tilsyn, som skal tilse at deres tjeneste er i overensstemmelse med Bibelen og kirkens bekendelse. Præsterne har altså ikke i sinde at bryde nogen regler. Men da tilliden til deres biskops åndelige dømmekraft har lidt et afgørende knæk, søger de samtidig teologisk-åndelig vejledning andetsteds fra, personificeret i den Pastorale Vejleder, som ELN har valgt.

Den Pastorale Vejleder bliver også ordinator for de frimenigheder, som måtte ønske det. Således kan ordningen også være med til at skabe sammenhængskraft mellem forskellige konsekvensdragninger ift medlemskab af sogne-, valg- eller frimenigheder.

Formålet er først og fremmest at give frimodighed til dem, der ønsker at blive i Folkekirken, men også at understrege det åndelige fællesskab uanset medlemskab af Folkekirken eller ej. Vi ønsker at reaktionen vil skabe klarhed og håb for mange menigheder og menighedsmedlemmer, ved sin symbolske og varige betydning, og håber derfor på jeres opbakning ved gudstjenesten på lørdag.
Tag gerne andre interesserede med, så bilerne kan blive fyldte.

Gudstjenesten finder sted kl.17.00 i Sct Hans kirke, Sct Hans Plads 1, 5000 Odense C Løsning kirke, Vestergade 42, Løsning.

Tag gerne del i forbønnen for dette initiativ!

Med venlig hilsen
ELNs landsledelse

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights