Gå til indhold
Hvad er god forkyndelse ?

Hvad er god forkyndelse ?

– Der er stor opbakning til bibeltroskaben i forkyndelsen.
– Forkyndelsen af evighedsperspektivet samt mission står relativt svagt.

Det er et par af de mange resultater i en rapport, der udkommer i dag. Den er kulminationen på en proces sat i værk af Projekt God Forkyndelse, som 11 organisationer er gået sammen om under ledelse af Kristent Pædagogisk Institut: Dansk Bibel-Institut, Den danske Israelsmission, Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Indre Mission, Kristeligt Forbund for Studerende, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Menighedsfakultetet, Ordet og Israel.

Carsten Hjorth Pedersen, daglig leder af Kristent Pædagogisk Institut, og leder af Projekt God Forkyndelse, fortæller her om undersøgelsens resultater.

“Målet har været – på empirisk grundlag – at undersøge den forkyndelse, som finder sted i de 11 organisationer og prøve at svare på, hvad der kendetegner god forkyndelse i 2010´erne samt inspirere forkyndere og tilhørere til, hvordan vi får mere af den. I en tid, hvor der stilles spørgsmålstegn ved den monologiske prædiken eller tale, finder vi, der gået sammen om dette projekt, det uhyre vigtigt at kvalificere den kristne forkyndelse, både hvad angår form og indhold. Det er projektets mål.

Undersøgelsen hviler på et stort statistisk grundlag: 1785 besvarelser fra tilhørere og 406 besvarelser fra forkyndere i de 11 organisationer. Desuden er der foretaget analyser af 138 indsendte prædiken-manus. Der er endvidere foretaget kvalitative interviews med 10 repræsentative forkyndere og en af disses taler/prædikener er lydoptaget. I hvert af de ti tilfælde er der også foretaget fokusgruppe-interviews med to-tre tilhørere.

Tilhørerne og forkynderne i undersøgelsen har tilknytning til såvel missionshuse som folkekirke-, fri- og valgmenigheder, men også til andre fællesskaber – fx i Kristeligt Forbund for Studerende – som hverken er det ene eller det andet. Denne bredde har givet mulighed for at finde både forskelle og ligheder mellem de forskellige typer af forkyndere og tilhørere.

Form og indhold

Både form og indhold i forkyndelsen undersøges. Begrundelsen for dette er, at forkyndelsens indhold og form – skønt det er vigtigt at skelne imellem dem – hænger uløseligt sammen. Hvis der sker ændringer i indholdet i forkyndelsen, vil det ofte få følger for formen, og modsat. Man får derfor kun et dækkende billede af forkyndelsen, dersom man spørger til såvel indhold som form.

En anden grund til at undersøge både form og indhold er, at hvis der viser sig mangler eller skævheder i forkyndelsen, kommer man ikke langt i problemløsningen, hvis man kun ser på formen. Vi ønsker altså ikke at forudsætte, at indholdet er i orden, og at vi kun skal arbejde med formen. Vi ønsker at stille centrale indholdsmæssige spørgsmål, som kan afdække, om indholdet i den forkyndelse, der finder sted i de miljøer, som undersøgelsen samler sig om, kan kaldes god forkyndelse. Og hvis ikke, da at motivere til, at der foretages ændringer. Men altså samtidigt med, at vi undersøger, om formen er ideel, adækvat og nutidig.

Forkyndelsen er et nådemiddel

Undersøgelsen hviler naturligvis på nogle forudsætninger, der hænger sammen med det syn på forkyndelse, som de 11 organisationer deler. Forkyndelsen af Guds ord opfattes således som et nådemiddel, der ved dette ords iboende kraft og Helligåndens virke kan skabe og bevare troen på Jesus Kristus. Men tilhørerne er ikke passive receptorer. De er aktive, ansvarlige medspillere i formidlingsprocessen. Tilhørerne vil aldrig høre nøjagtig det samme, som forkynderen har sagt eller ment; men begge parter bør have det som et mål, at der bliver størst muligt sammenfald mellem det, der er sagt eller ment, og det, der er hørt eller modtaget. Samtidig skal begge parter være åbne for, at forkyndelsen fx kan skabe nyttige og opbyggelige associationer, som forkynderen ikke har planlagt, og som er tilhørerens ”ejendom”.

Der eksisterer en ligeværdig asymmetri mellem forkynderen og de personer, som interaktivt lytter til eller deltager i det forkyndende samvær. Relationen er ligeværdig, fordi begge parter er mennesker, der står til ansvar for Gud. Relationen er asymmetrisk, fordi forkynderen har – men også skal gøre sig fortjent til at have – taleretten og tiltaleretten. Vi vedgår, at der er magt i forkyndelsens rum; men netop ved at se dette i øjnene kan vi øve os i at færdes i dette rum med maksimal etisk bevidsthed, så magten ikke misbruges, men bruges i sagens tjeneste.

Konklusion

Rapportens korte, konkluderende definition på god forkyndelse lyder sådan: Kristuscentreret og bibelsk, frigørende og forpligtende forkyndelse med henblik på hverdagen og evigheden.

Kristus-centreret og bibelsk angiver et udefra givet grundlag for og substans i forkyndelsen. Frigørende og forpligtende angiver væsentlige kendetegn ved og virkning af den forkyndelse, der bør tales og høres. Hverdagen og evigheden angiver nedslagsfeltet, målet og perspektivet for forkyndelsen.

Rapporten, der er på 122 sider, kan frit downloades fra projektets hjemmeside: www.godforkyndelse.dk.