Gå til indhold
Hele folkesundheden er på spil

Hele folkesundheden er på spil

Olof Edsinger er klar med skarpe pointer til konferencen Køn og Kirke. Husk at melde dig til!

Olof Edsinger, den svenske hovedtaler på konferencen Køn og Kirke den 29. september i København er ikke i tvivl:

”Jeg mener, at hele folkesundheden er på spil. Den flydende kønsidentitet, som bliver båret frem i tiden, skaber utryghed og usikkerhed. Det hele kan blive meget rodet for børn og unge, som skal danne deres identitet. Og vi ved ikke, hvad det gør ved dem,” siger Olof Edsinger.

Olof Edsinger er teolog, debattør og forfatter til flere bøger, blandt andet om sex og den normkritiske kamp for flydende køn.

Hvorfor er debatten om Køn og Kirke vigtig?

”Det er den, fordi det handler om det dybeste i mennesket. Og det, som driver mig i denne debat, er, at jeg er vældig bange for, hvad queer-ideologien gør ved vores unge mennesker.

Det ønske, som en meget lille minoritet har om flydende køn, bliver presset ned over hovedet på alle. Det er ganske enkelt et overgreb mod den nye generation,” siger Olof Edsinger.

Hvad kan vi gøre?

”Vi skal holde fast i, at vi faktisk har biologien og videnskaben på vores side. Queer- og trans-folket fører en ideologisk kamp uden hensyn til videnskaben, som de faktisk ofte ikke er interesseret i. Men vi skal holde fast i, at der er biologisk og videnskabeligt belæg for at holde fast i det biologiske køn, samtidig med at vi møder dem med kærlighed og respekt, som kommer i klemme i dette,” siger Olof Edsinger.

Mød Olof Edsinger – og bliv meget klogere på emnet på konferencen Køn og Kirke. Tilmeld dig i dag på kirkeinspiration.com