Hele bibelen på prædikestolen

Hele bibelen på prædikestolen

Variation, historisk bevidsthed, udfordringer og konkrete formaninger. Der er mange fordele ved at tage hele Bibelen med på prædikestolen.

Dorte Leergaard,  

Fredens og Nazaret Kirker på Østerbro i København har det seneste år kørt en forsøgsordning, hvor gudstjenesternes prædiketekster har vekslet mellem evangelietekster, tekster fra Det Nye Testamentes breve (episteltekster) og læsninger fra Det Gamle Testamente.

Forsøget fortsætter et år endnu, og halvvejs gennem forsøget er såvel menighed som præster godt tilfredse med ordningen.

”Det bredere udvalg af tekster nuancerer eksemplerne i prædikenen, det giver en anden sprogbrug, og det giver en anden historisk bevidsthed. Verdenshistorien og Guds frelseshistorie smelter sammen, og man får den dér fornemmelse af, at vi er del af en lang, lang historie,” siger sognepræst Jens Ole Christensen og nævner et dugfriskt eksempel, han netop sidder og arbejder med:

”Når vi læser Esajas profetier om Jesus, så svarer det jo til, at Margrethe den 1. forudså vores Margrethe den 2. Det rykker noget at have det perspektiv.”

Når vi læser Esajas profetier om Jesus, så svarer det jo til, at Margrethe den 1. forudså vores Margrethe den 2. Det rykker noget at have det perspektiv.

Ønske fra menigheden

Ordningen har afsæt i menigheden, som netop har ønsket, at der også kunne blive prædiket over forskellige tekster, fordi det giver en variation i både tema og genre. Og efter mange overvejelser og drøftelser i kirkens forkyndelses-gruppe, menighedsrådet og præsteteamet søgte og fik man biskoppens tilladelse til at veksle teksterne 20 gange i løbet af kirkeåret.

Hvad betyder variationen i teksterne?

”Det betyder, at vi nogle gange bliver meget konkrete. En evangelietekst kan ofte lægge op til flere spor og kan friste til lange udflugter, mens epistelteksterne ofte er meget konkrete, argumenterende eller formanende, f.eks. når teksten fra Timoteus siger, at kærlighed til penge er roden til alt ondt.

Og de gammeltestamentlige tekster er ofte meget ligefremme. Andre gange bliver man med GT nødt til at gå en omvej for at gøre teksten aktuel, men der er en enorm ressource i de her tekster. Det viser sig også på de reaktioner jeg og mine kolleger får, også fra nye kirkegængere. Det giver mening og ikke er så vanskelig forståeligt, som man måske kunne tro,” siger Jens Ole Christensen.

Og så mener jeg helt principielt, at du ikke kan nævne én bibeltekst, som ikke hører hjemme på prædikestolen. Selv Jesu slægtsregister kan man få en prædiken ud af.

Er jeres valg også en ”politisk” beslutning set i lyset af, at nogle i Folkekirken ikke mener, at GT hører hjemme i gudstjenesten?

”Det er i hvert fald ud fra en overbevisning om, at Jesus og apostlene havde ret i den opfattelse, at GT også forkynder Kristus. Og så mener jeg helt principielt, at du ikke kan nævne én bibeltekst, som ikke hører hjemme på prædikestolen. Selv Jesu slægtsregister kan man få en prædiken ud af.”

Hvad er ulemperne?

”Nogle gange har jeg oplevet, at jeg i virkeligheden gerne ville prædike over evangelieteksten. F.eks. ville jeg gerne have prædiket over vintræet og grenene 18. søndag efter trinitatis, og vores valg af, hvilke evangelietekster der skal skifte til fordel for en læsning eller epistel, kan selvfølgelig diskuteres. Men der er også noget forfriskende over at skulle gå til tekster, man ikke nødvendigvis har prædiket over før.”

Erfaringer fra Østerbro – og Vestjylland

I Fredens og Nazaret har man valgt at veksle mellem NT og GT. Andre steder har man f.eks. valgt at prædike over GT et helt kirkeår.

Vekslingen mellem tekster er Jens Ole Christensen glad for.

”Jeg ved godt, at nogle har erfaringer med kun at prædike over GT et helt år, men jeg mener, at man så blot går fra en ensidighed til en anden,” siger han.

Skjern Bykirke er et af de steder, hvor prædiketeksterne har været hentet fra GT et helt år. Ordningen er netop sluttet ved kirkens nytår og er blevet særdeles godt modtaget af menigheden. Også præst Jens Lomborg har værdsat muligheden for at færdes i GT et helt år:

”Det understøtter i den grad, at NT og GT hører sammen. Vi har på en anden måde mødt Guds almægtighed og det faktum, at Guds frelsesplan har været der helt fra jordens skabelse. Det giver en bevidsthed, at man kan se, at Gud handler i historien. Bibelens geografi og historie, bliver på en måde også vores geografi og historie.

Når man udelukkende prædiker over evangelieteksterne, kan man godt ubevidst sende det signal, at de er den egentlige Bibel, som har forrang for de øvrige tekster

Når man udelukkende prædiker over evangelieteksterne, kan man godt ubevidst sende det signal, at de er den egentlige Bibel, som har forrang for de øvrige tekster.

Men når vi befinder os i GT, så viser det sig også, at den Gud vi har hørt om søndag efter søndag, det er den samme Gud, vi møder i GT.”

Jens Lomborg kan godt se fordelene i modellen fra Fredens og Nazaret Kirker, men han har ikke oplevet, at det er blevet meget ensidigt.

”Når jeg prædiker over GT-tekster, så har det været naturligt og nødvendigt at knytte til ved NT, mens det til tider opleves mindre oplagt at gå til GT, når du prædiker over NT,,” siger Jens Lomborg og fortsætter:

”Jeg kan næsten være ked af, at vi ikke skal fortsætte.”

Se hvilke søndage og tekster, der er alternative tekster i Fredens og Nazaret Kirker

Se fakta om kirkens tekstrækker

Jens Ole Christensen har også beskrevet forsøget med vekslende tekster på kirke.dk

URL: http://luthersk-netvaerk.dk/hele-bibelen-paa-praedikestolen/