Gå til indhold

Godt nytår

Formand for Evangelisk Luthersk Netværk, sognepræst Henrik Højlund gør status over 2015 med denne nytårshilsen og ser frem mod et nyt Herrens år.

Godt nytår, alle læsere!

Bliver det et godt nytår set med kirkelige briller? Se det var jo spændende, hvis jeg kunne svare på det, men jeg ved det virkelig ikke.

Jo, så meget ved jeg, at året er Herrens år. Vær velkommen, Herrens år. Og derfor satser jeg på, at uanset hvad der sker, kan det blive godt – når året er Herrens.

Derfor tror jeg sandt at sige også, at endnu en tur med én eller mere sandsynligt: flere tunge stridigheder omkring troen, som kan få os til at sukke dybt og længe, kan være en af den slags kriser, som også skaber godt nyt længere fremme – måske meget længere fremme end 2016 – fordi det er Herrens år. Vi afgør ikke fremtiden ved vores dygtighed eller udygtighed i debatterne. Det gør Herren. Heldigvis.

Jeg skal ikke lege profet, men man behøver heller ikke være profet for at forudse, at et hvilket som helst stykke af den kristne tro kan blive udsat for forvanskning og forvandling i 2016.

Reinkarnation

I 2015 fik vi det, vi længe har ventet på: reinkarnation. Sjovt nok har det længe været det urørlige spørgsmål. Når biskopper i folkekirken blev spurgt, om der var et ”no go” i den højt priste fortolkningsfriheden i folkekirken, har de altid nævnt reinkarnation. Reinkarnation kan under ingen omstændigheder godtages som gangbart i den folkekirkelige forkyndelse, har de gang på gang sagt. Det blev for så vidt også effektueret ved det gule eller måske røde kort til den sognepræst, der gjorde det gældende i 2015. Men lur mig, om ikke det røde eller måske gule kort bliver trukket stille tilbage i 2016, og derefter åbnes meget forsigtigt for en diskussion om muligheden af på en eller anden måde at kunne tænke reinkarnation med ind i det kristne opstandelseshåb.

Kort sagt: Jeg gætter på, at grænserne for fortolkningsfrihed vil åbne sig yderligere i 2016 – til det grænseløse.

Modsvaret

Men der er andet på spil, når vi taler om kirken i 2016, end de talrige nedrivnings- og opbygningsforsøg omkring troens umistelige sandheder.

Der er også menighedsliv på spil. Midt i teologisk-åndelig set meget kaotisk situation, spirer og gror der fine ting frem rundt om i landets mangfoldighed af menigheder i og omkring folkekirken.  Det vigtigste modsvar til elendigheds-teologi er til enhver tid levende menigheder. Det er også en betydeligt større udfordring end at råbe vagt i gevær i medierne, selvom det uundgåeligt hører med.

Og midt i folkekirkens teologiske forvirring, er der tendenser til, at biskopper og andre indflydelsesrige aktører får mere og mere øje for, at levedygtige – gerne store sådanne – menigheder, medmissionsk/karimatisk/klassisk troende profil, er nødt til at levnes plads i folkekirken, for ellers bliver der meget lidt tilbage.