Gå til indhold
Fronterne i uenigheden om Jesu opstandelse er reelle

Fronterne i uenigheden om Jesu opstandelse er reelle

En af de mest håndgribelige skillelinjer, der går ned gennem folkekirken, er striden om, hvordan Jesu opstandelse skal forstås.

I foråret inviterede Evangelisk Luthersk Netværk og Dansk Bibelinstitut til et debatarrangement om forståelsen af Jesu opstandelse. Det var dengang en aktuel debat og det er det stadig efter sommerferien.

I Kristeligt Dagblad har Merete Bøye d. 1.august skrevet en kommentar om den igangværende kirkestrid, som en strid mellem “dem, der tror, at Kristus er opstanden med kød og ben, og dem, der tror på opstandelsen på en mere billedagtig, poetisk måde.” Det fik Morten Fester Thaysen til at svare d. 5. august og herunder bringer vi formand for Evangelisk Luthersk Netværk, Henrik Højlunds kommentar, bragt d. 18. august.

Skillelinje i Folkekirken

“Jeg spærrede øjnene vidt op, da jeg læste sidste del af Morten Fester Thaysens kommentar til Merete Bøye, hvis klumme om de grundtvigske han betegner som karikaturer.

Karikaturen skulle blandt andet bestå i, at Merete Bøye har ”tegnet en front mellem dem, der tror på, at Kristus er opstanden med kød og ben, og dem, der tror på opstandelsen sådan billedagtigt og poetisk”.

Det kan han da ikke mene, tænkte jeg, da jeg læste det. Den front har da intet med en karikatur at gøre. Det er en af de mest håndgribelige skillelinjer, der går ned gennem folkekirken. Ja hele vejen tilbage til Det Nye Testamente selv. Paulus’ berømte ord ”er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom”, hviler ubetvivleligt i sammenhængen på overbevisningen om, at Jesu opstandelse var en begivenhed i tid og rum med en lang række vidner til mødet med den opstandne Jesus selv.

Kød og ben teologer

Der er en verden til forskel på den opstandelsestro og så den opstandelsestro, som mener at kunne nøjes med billedtale, poesi og fortolkning. Der er teologi og kristendom til forskel. Man prædiker simpelthen ikke samme kristendom, hvis man siger det ene frem for det andet.

Man skal ikke læse eller høre mange præsters prædikener, før man hører forskellen. Poesi-teologerne prædiker håbet om livsmodets opstandelse trods mørke og død og mumler til sidst, næsten undskyldende om et håb om, at Gud nok ikke har glemt os efter døden. Kød-og-ben-teologerne prædiker håbet om opstandelsen fra de døde karsk og ligefremt og på den baggrund ligeså karskt om livsmod trods mørke og død.