Gå til indhold
Folkekirken er blevet queer

Folkekirken er blevet queer

Rummelighed og åndsfrihed er under pres i et samfund og en folkekirke, der mister fornemmelsen for betydningen af tro og bibelens virkelighedsforståelse

I lørdagens udgave af Kristeligt Dagblad (13/1) var to læserbreve med til at sætte streg under betydningen af åndsfriheden i Danmark. Sognepræst Henrik Højlund kommenterede på debatten om Özlem Cekics novelle om omskærelse, idet hun har fået stor kritik i medierne af at omtale omskærelse som en glædelig familiebegivenhed på linje med barnedåb. Henrik Højlund støtter friheden til at tro, herunder friheden til at bevare troens traditioner og siger bl.a.:

“Kan sekulariserede danskere overhovedet forstille sig det – omskæring og glæde ? Eller strider det simpelthen for stærkt imod deres uvidenhed om religon og tro, så drengeomskæring – ligesom stort set alt andet religiøst – kun kan forstås i lyset af fysiologi, psykologi og sociologi ?”

Sognepræst Kasten B. Farup skriver i en kommentar til Niels Henrik Gregersens kritik af modstandere af ritualet for vielse af to personer af samme køn, at han bidrager til en fejlagtig opfattelse af disse. Folkekirkens rummelighed er under pres,

“når man skaber et indtryk af af modstanderne som intolerante homofober, som lidt forkvaklede fundamentalister, der ikke helt er kommet på omgangshøjde med det 21. århundrede”

Queer er en ideologi

Formand for Evangelisk Luthersk Netværk, Jens Lomborg, beskriver her, hvordan han ser at udviklingen i samfund og kirke er præget af Queer-ideologien.

“I Brønshøj kirke søger de for tiden en præst som ifølge jobannoncen er villig til “at benytte vielsesritualet for to af samme køn”. I Brønshøj er de blevet “queer”. Ordet queer er engelsk, og betyder skæv, underlig, anderledes. At være queer er en ideologi, et nyt verdensbillede.

De er også queer i Sverige. Kr. Dagblad kunne for et par uger siden berette, at en svensk domprovst mener, at det er god kristen ånd at kalde Jesus for det upersonlige ‘hen’. Kirken har nemlig misforstået Bibelen og er endt i en fastlåst kønsforståelse. Men nu skal kirken være queer. Følge med tiden. Være smart. Ikke støde nogen.

At være queer betyder, at man hylder en fri og ubegrænset identitet, idet man fraskriver sig alle de identitetsmarkører som tidligere kategoriserede menneskeheden, som f.eks. forskellen mellem mand-kvinde. Istedet skal vi åbenbart nu blot definere os som mennesker.

At være queer er med andre ord en sindstilstand. At være queer er at anfægte og nedbryde alt det, som anses for normalt. At noget er ‘normalt’ er en farlig, destruktiv tankegang. Det indikerer nemlig at noget andet er unormalt. Og ifølge queer-ideologien er det sådan, at alt er lige godt, lige normalt (tja – måske lige bortset fra de kristne, som fastholder en gammeldags ægteskabsforståelse. Den slags sorte, fordømmende og diskriminerende kristne mennesker er nemlig unormale, selv for en hardcore queer-tilhænger).

Queerideologien afviser ideen om, at noget er “naturligt” og “normalt”. Du skal ikke være bundet af biologiske begrænsninger. Ikke bundet til ideen om, at der kun er to køn. Køn er ikke så meget noget du fødes med, som noget du føler. Siger man. I forbindelse med Stockholm Pride 2015 indførte svenske Facebook 70 forskellige kønsidentiteter, mens det amerikanske Facebook tidligere havde præsenteret 58. Facebook er queer-ideologisk bannerfører.

Folkekirken er queer

Folkekirken er også blevet queer. De teologiske styrmænd (m/k) i den stolte gamle kirkeskude er på det seneste blevet queer-ideologiens bannerførere. De sejler under regnbueflag. Størstedelen af landets biskopper fik i 2012 indført et ritual for homo-vielser. Dette var noget andet end diverse fornægtelser af f.eks. Gud som skaber, eller af Jesus som opstanden fra de døde, af dommedag og så videre. Nej, fra 2012 røg vranglæren op på alteret i form af et ritual. Lad os få ryddet ud i queer-ideologien i folkekirken. Homo-ritualet er en fuser af dimensioner.

Faktum: Sidst jeg så efter, var vi stadig skabt som mand og kvinde. Køn er ikke noget vi føler, men noget vi er.”