En påskeand der fløj verden rundt

Opsigtsvækkende udsagn i medierne om, at Jesu familiegrav skal være fundet i Jerusalem-bydelen Talpiot, savner enhver basis

Lektor Carsten Vang, Menighedsfakultetet (MF) i Århus, giver i en blog på MFs hjemmeside en kommentar til en historie om, at de fysiske rester af Jesu legeme var fundet i Jerusalem.
Vi bringer blogindlægget herunder.

Knapt var påsken overstået, før Kristeligt Dagblad den 8. april havde en artikel med overskriften “Forskere piller ved fortællingen om Jesus”. En israelsk geolog mener at have fundet beviser for, at en bestemt grav i Jerusalem har rummet de fysiske rester af Jesu legeme. Jerusalem Post og New York Times var først med historien, og mange andre internationale medier forsøgte at give anden luft under vingerne.

For otte år siden lavede filmmanden Simha Jacobovici en film om en bestemt grav i bydelen Talpiot i det sydøstlige Jerusalem. Graven blev fundet og udgravet i 1980, og i graven var der bl.a. ti benkister, hvoraf de seks var indskrevet med navne. Der var intet som helst usædvanligt ved graven, benkisterne eller navnene på dem. Det er en typisk jødisk familiegrav fra Ny Testamentes tid. Blandt de seks navne var bl.a. “Maria”, “Juda søn af Jesus” og “Jesus søn af Josef”.

Jacobovici påstod nu i sin film i 2007, at disse helt igennem almindelige jødiske navne tilhørte en ganske bestemt familie, nl. familien til Jesus af Nazareth, og at Jesus selv blev gravlagt der sammen med sin kone Maria og sin søn.

Alle sagkyndige, jøder som kristne, afviste dengang filmens påstande som det rene nonsens. Den byggede på manipulation af videnskabelige data, og der er ikke noget videnskabeligt grundlag for at forbinde navnene på benkisterne med hovedpersonerne i evangelierne.

Den nye påstand

Det nye er nu, at en israelsk geolog, Aryeh Shimron, mener at kunne påvise, at en anden kendt benkiste må stamme fra samme grav. Det drejer sig om den såkaldte Jakobs-benkiste, som er i privat eje, og som har en bemærkelsesværdig tekst indridset på siden: “Jakob søn af Josef bror til Jesus”.

Shimron har taget prøver af patinaen på Jakobs-benkisten og sammenlignet dem med patinaen på de ti kister fra Talpiotgraven. Han finder, at den kemiske sammensætning af patinaen er næsten sammenfaldende. Derfor må Jakobs-benkisten også have stået i Talpiotgraven. Hvis det er rigtigt, betyder det, at endnu flere navne med tilknytning til historien om Jesus er fundet i én og samme grav i Jerusalem.

Medieand

Efter alt at dømme er dette en ren medieand ved påsketide. Shimron har ikke fremlagt sin undersøgelse i et videnskabeligt fagtidsskrift og fået den underkastet en bedømmelse ved fagfæller, men fortalt sine teorier til en journalist på et hotel i Jerusalem. Det er en aldeles uvidenskabelig fremgangsmåde.

Dertil kommer, at Shimron nok er pensioneret geolog. Men hans ekspertområde er puds på vægge, ikke petrokemisk udviklet patina på kalksten.

Mere afgørende er, at selv om det skulle vise sig, at patinaen på Jakobs-benkisten stort set matcher patinaen på kisterne fra Talpiot-graven, siger det ikke andet, end at Jakobs-benkisten har stået i en gravhule i den samme geologiske formation som Talpiot-graven, og at den altså stammer fra Jerusalem-området. Det er der ikke så meget nyt i. Det vidste vi godt i forvejen.

Endelig har Jakobs-benkistens ejer, Oded Golan, haft denne særlige benkiste i sin besiddelse siden midten af 1970’erne. Et foto taget i 1976 i hans forældres hjem viser benkisten med dens inskription stående på en hylde. Da Talpiot-graven blev åbnet i 1980, viste den absolut ingen spor af, at nogen fornylig havde været inde i graven og hugget en benkiste. At en kiste skulle være forsvundet fra Talpiot-graven er udelukket.

Det er intet sagligt grundlag for at forbinde Jakobs-benkisten med de ti kister i Talpiot-graven. Det beror på ønsketænkning og ikke på arkæologiske kendsgerninger.

Det kan derfor heller ikke undre, at alle sagkyndige i antik jødisk historie ryster på hovedet af den nye teori. Den er ikke andet end en medieand i forlængelse af påsken.

Konklusionen på debatten efter Jacobovicis film i 2007 var, at der intet arkæologisk grundlag er for dens påstande. De fundne navne var så almindelige i datidens jødedom, at man ikke kan slutte noget som helst ud fra dem. Denne konklusion er der ikke ændret noget ved.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights