Du kan nå det endnu

To vedkommende dage hos Agape: Om køn og identitet den 8. november – og om at miste et barn den 10. november.

Torsdag den 8. november graver foreningen Agape et spadestik dybere i temaet Køn og identitet.

Temadagens mål er at gøre deltagerene klogere på nogle af de teologiske, sociologiske og psykologiske problemstillinger og udfordringer, der ligger i dette felt.

Og det er tre kompetente folk, der er inviteret til at holde oplæg, nemlig Carsten Elmelund, Michael Agerbo Mørch og Ole Rabjerg.

Carsten Elmelund er lektor i etik ved Dansk Bibel-Institut, Michael Agerbo Mørch er administrativ leder af Center for teologi i praksis også ved Dansk Bibel-Institut, mens Ole Rabjerg er psykolog i foreningen af Agape.

Temadagen har til formål at forøge vores viden om køn og kønsidentitet, og derigennem klæde kristne på til at navigere i et stadig stigende aktuelt problemfelt.

Dagen foregår i hos Agape i Silkeborg torsdag den 8. november kl. 14-19.

Du kan læse mere her Temadag – Køn og identitet

Og du kan hente programmet her Flyer – Køn og identitet

De kender det selv – at miste et barn

Agape tilbyder også en temadag lørdag den 10. november for forældre, der har mistet et barn.

De to oplægsholdere er Hanne Esmarch og Daniel Søgaard Lind, der selv har oplevet at miste et barn.

Hanne Esmarch er psykoterapeut og leder af sorggrupper. Hanne mistede i 2014 sit ældste barnebarn på 11 år.

Daniel Søgaard Lind er præst i Aarhus Bykirke. Han er gift med Frida og far til 5 børn. De mistede Asger på 1 måned i 2007. Daniel har tidligere holdt oplæg i Landsforeningen Spædbarnsdød.

Agape ønsker med temadagen “At miste et barn” at skabe et forum for ligesindede. Et forum, hvor forældre, der har mistet et barn, kan møde hinanden i en ramme af kristent fællesskab, tryghed, omsorg og forbøn. Gennem oplæg og udveksling af oplevelser og erfaringer er det vores håb, at deltagerne kan få hjælp til at komme et skridt videre i sorgen.

Temadagen er kun åben for forældre, der selv har prøvet at miste. Men alle, der har mistet, er velkomne, også selv om det er lang tid siden, det skete.

Temadagen foregår hos Agape i Silkeborg, lørdag den 10. november kl. 9.30-16.30.

Du kan se mere her: Temadag for forældre, der har mistet

Og du kan hente programmet her: Flyer – om at miste et barn

Om Agape

Foreningen Agapes mål er at give inspiration og hjælp til livet.

Agapes værdigrundlag er det kristne livs- og menneskesyn, som det fremgår bl.a. af Det nye Testamente og Folkekirkens evangelisk lutherske trosbekendelse.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights