Gå til indhold
Døden på dagsordenen i Nordsjælland

Døden på dagsordenen i Nordsjælland

Lidende skal ikke aflives. De skal lindres og mødes i deres smerte. ELN Nordsjælland satte livets afslutning på dagsordenen.

Knap 60 deltog onsdag aften i en indholdsrig aften om aktiv dødshjælp på Luthersk Missionsforenings Højskole i Hillerød. ELN Nordsjælland havde inviteret hospiceleder Lisbeth Due Madsen til at holde oplæg om det aktuelle emne, og der var meget at hente, fortæller én af arrangørerne sognepræst Jacob Winther.

Dagen derpå fortæller han engageret om aftenen og fremhæver to pointer.

”Når politikere og andre ønsker at gøre aktiv dødshjælp lovlig, er det ud fra et ønske om at fjerne lidelsen. Vi må gøre noget for de stakkels mennesker, lyder begrundelsen. Men lidelsen forsvinder ikke. I stedet må vi hjælpe dem, der lider, og dem, der er tæt på med det, som er svært,” fortæller Jacob Winther.

Det var dér lidelsen lå

Lisbeth Due Madsen er leder af Arresødal Hospice, og bag sig har hun 40 års erfaring fra arbejde med døende.

Fra sine erfaringers første år nævnte hun et eksempel, hvor hun som ganske ung havde spurgt en dødssyg kvinde: Hvis jeg skal hjælpe dig nu, hvad skal jeg så gøre?

Kvinden betydede Lisbeth med fagter, at hun skulle give hende en dødelig dosis med sprøjte.

Lisbeth svarede, at det kan, vil og må jeg ikke. Hun stillede spørgsmålet igen, og denne gang svarede kvinden, at Lisbeth jo kunne hjælpe hende op på hospitalets tagterrasse, så hun selv kunne hoppe ud.

Samme svar fra Lisbeth: Det kan, vil og må jeg ikke.

Uvist hvorfor fik den unge sygeplejerske mod til at spørge en tredje gang. Og denne gang var svaret: Jeg kan bare ikke bære at dø fra mine børn.

Det var dér lidelsen lå. Derefter kom samtalen om det, der var svært.

Pointen med eksemplet var, fortæller Jacob Winther, at bag ønsket om en hurtig død lå en dyb, ufortalt smerte.

Debat i dilemmaernes land

”Det var et meget klart budskab, at vi går uden om problemet med lidelsen, hvis vi tror, vi kan fjerne den. Men der er et stort behov for, at vi som pårørende og i sundhedsvæsnet lindrer, tør tale om og gå ind i lidelsen,” siger Jacob Winther og fortsætter:

”Der er mange aspekter i det. Det er dilemmaernes land, men som Lisbeth også understregede, er det vigtigt at fastholde og forkynde, at den enkelte har værdi, fordi vi er skabt i Guds billede. Den enkelte er værdifuld, og derfor er aflivning ingen løsning.

I øvrigt nævnet Lisbeth Due Madsen også den sproglige mærkværdighed, at vi kombinerer de positive ord ’aktiv’ og ’hjælp’ med ’død’. Når vi går til dyrlægen med vores syge hund, er flertallet jo ikke i tvivl om, at der er tale om en aflivning!”

Efter aftenens oplæg var der livlig debat, og flere fremdrog oplevede eksempler, som viste behovet for at tale om lidelse og livets afslutning. Så det gav god mening, at Lisbeth Due Madsens afsluttende bemærkning lød:

”Husk at blive ved med at tale om det!”

Derfor gør de det

ELN Nordsjælland har tradition for at arrangere møder med aktuelle og væsentlige emner.

”Vi vil gerne lave nogle arrangementer, som ikke nødvendigvis bliver prioriteret andre steder. Det har betydning, at vi af og til kommer op over den daglige trummerum og ser tingene i et større perspektiv. Det kan også være om emner, som engagerer bredere end blot kirkelige kredse. Der er behov for vores input i debatten,” siger Jacob Winther.