Gå til indhold
Den mystiske opstandelse uden krop

Den mystiske opstandelse uden krop

Debatten om opstandelsen i Kristeligt Dagblad fortsætter - nu mellem Henrik Højlund og Lars Sandbeck

Debatten om opstandelsen i Kristelig Dagblad er i den forløbne uge blevet til en samtale mellem teologen Lars Sandbeck og sognepræst Henrik Højlund. Ifølge Lars Sandbeck, så er skillelinjen i Folkekirken mest defineret ved noget andet end selve opstandelsen, nemlig i skriftsynet. Derefter forsøger han at placere det konservative skriftsyn som en metode, der ikke vil fortolke de bibelske tekster, men det afviser Henrik Højlund i et andet indlæg, hvor han siger: “Jeg kender ingen teologer, der ikke bryder sig om fortolkning. Jeg kender derimod nogle teologer, der mener, at ikke alt er fortolkning”.

“Debatten handler om”, siger Landsskretær Brian Christensen, “om de bibelske skrifter giver et troværdigt vidnesbyrd om, hvad der rent faktisk skete påskemorgen i Jerusalem. Om vi tror på, at Jesu lig blev fyldt med livsånde, så det var Jesus med den krop, der blev gennemboret langfredag, som mødte kvinderne og diciplene påskemorgen – alt andet er en fornægtelse af troen på Jesu opstandelse.”

Vi bringer her det seneste svar af Henrik Højlund til Lars Sandbeck i Kristeligt Dagblad d. 25. august

Den mystiske opstandelse

“Lars Sandbeck har ret – man skal ikke stille alternativer op, som modstanderen ikke kan finde sig selv i. Så der findes altså et tredje alternativ (og hvem ved, måske flere endnu?) vedrørende Jesu opstandelse: De, der tror, at Jesus manifesterede sig som den opstandne for nogle mennesker, selvom hans krop forblev i graven.

Det er lidt svært at blive klog på, hvordan opstandelsen så skal forstås som hændelse. Drejer det sig om manifestationer af samme art og på samme måde som dem, kristne mennesker den dag i dag erfarer, når Kristus opleves levende og nærværende ved for eksempel en gudstjeneste? Jævnfør tidligere indlæg af Sandbeck.

I så fald er det svært at se, hvordan dette alternativ adskiller sig væsentligt fra opstandelsen som en art ”psykologisk omslag i disciplenes hoved”. Jesu opstandelse som virkelig hændelse forbliver i hvert fald en påstand om en rent indvortes erfaring. Men måske har Sandbeck et bedre forslag? Bedre eller ej, der vil dog hele tiden stå en tom grav i vejen.

Den er så ifølge Sandbeck ”komplet fremmed for Paulus og forfatteren til 1. Petersbrev”. Det turde være en frisk påstand, når man tænker på, at begge er jøder. I en gammeltestamentlig, jødisk ramme er det en umulig tanke, at en opstanden fortsat skulle ligge i sin grav.

Jesus opstod efter skrifterne

Som bekendt argumenterer jøden Paulus i det berømte opstandelseskapitel 15 i Første Brev til Korintherne med eksplicit henvisning til ”skrifterne”, altså Det Gamle Testamente. I øvrigt nævner han også eksplicit Jesu ”begravelse”. Sandsynligvis som modtræk til en rent åndelig (gnostisk) opstandelsesforståelse. Og muligvis også som en indirekte henvisning til ”skrifterne”. Hvilket for eksempel kunne dreje sig om samme Salme 16, som Peter trækker frem i sin pinseprædiken for netop at gøre gældende, at Jesu grav var tom.

Derfor er der heller ikke grund til at mene andet, end at når Paulus og Første Peters Brev i almindelighed bruger udtryk som ”oprejst fra de døde” og lignende om Jesus, så er det bare et samleudtryk for den ene og samme beretningstradition, som evangeliernes mere udførlige beretninger også er et udtryk for. Og de beretter som bekendt frejdigt om den tomme grav og Jesus, der spiste stegt fisk med disciplene.

Den tidlige kirke var ikke i tvivl om den forståelse. ”Gud vil opvække os ved sin kraft, ligesom Kristus opstod med et legeme af kød og viste disciplene naglemærkerne og åbningen i sin side. Det er tegnene på, at hans kød opstod fra de døde, og han siger: ‘Således vil han også opvække jer ved sin kraft’,” skriver en af kirkefædrene, Irenæus.

Adskillige andre eksempler kunne trækkes frem.

Nutidens gnostiker

Sandbeck varsler så, at han i sin kommende bog vil påvise, hvordan opstandelsestroen i den tidligste kristendom ikke havde fysisk karakter. Hvordan han vil få det regnestykke til at gå op, er ikke godt at vide. Måske vil han benytte samme fortolkningskunst, som han bruger på Det Nye Testamente?
Han kan også tænkes at løse regnestykket med nogle gnostikere fra det andet århundrede. Dem var der som bekendt mange af. Så mange, at en kendt tysk kirkehistoriker, Grillmeyer, har skrevet, at kirken var meget tæt på at vippe helt over og blive fuldstændig gnostisk. Som man også nogle gange kan få ubehagelige fornemmelser af, at folkekirken er ved at blive det. Blandt andet når man læser Sandbeck.