Gå til indhold
Debat om lovsang

Debat om lovsang

Hver uge er der nye blogindlæg på ELNs hjemmeside og de bliver flittigt læst. Den seneste er dog også blevet debatteret kraftigt på Facebook.

Der er 12 bloggere på ELNs hjemmeside, som hver uge deler tanker og meninger med læserne. Formålet er at have særligt fokus på evangeliet, dets indhold og dets konsekvenser; hvad det vil sige at være kristen og kirke i mission i dag; kirke- og kulturkamp; tillid til Guds ord. Derfor prioriteres det at have aktuelle, holdningsprægede, profetiske indlæg med kant, klare budskaber, personlig tone og gerne med en overraskende vinkling. Indlæggene skal skabe opmærksomhed om vigtige emner og være med til at sætte en dagsorden, både på de sociale medier og over kaffebordene.

Det seneste blogindlæg af Mathias Secher Rom er på en særlig måde lykkes med at skabe debat. Den har overskriften: “Hvordan kan man kende en moderne lovsang ? – den tager længere tid at synge end at skrive”. Hver blogindlæg deles på Facebook og her har der været en livlig debat både for og imod de synspunkter som blev præsenteret i blogindlægget. Det handlede om kvaliteten (eller rettere den manglende kvalitet) i de moderne lovsange og Mathias Secher Rom slår til lyd for at der skal investeres mere tid og kræfter i at skrive sange med mere poesi. Han skriver bl.a. : “Jeg efterspørger ikke tungere sange, men smukkere, mere kantede eller formstærke sange” og om de nye lovsange: ” billedsproget er tyndere end en bibelside og banale klichéer gentages og gentages og gentages.”.

Livlig debat

På Facebook var der både nogle som kritiserede blogindlægget for at være nedbrydende og sårende, mens andre var enige. Vi bringer her et par af kommentarerne, hvor de er navngivet er det med tilladelse.

“Jeg giver hr Secher ret i at bundnivauet virkelig kan være super lavt i moderne lovsange. Men jeg vil så også sige at man faktisk modsat også overraskes over en ny lovsang med virkelig god sund teologi samtidig med at den er sat på en super fed melodi.”

“Hvordan kan man kende en umoderne lovsang? Den er umulig at synge og ingen fatter hvad der står i den.”

“Hvis man havde som mål at dræbe initiativet og udviklingen af lovsang kunne man sikre, at kirker generelt ikke havde faciliteterne til musikere. Akustik og lydanlæg. Man kunne overlade musikken til frivillige. Lade de bedste og dygtigste gå til en kummerlig løn. Man kunne sikre, at en moderne kirkemusik-uddannelse ikke eksisterede. Man kunne fx. Fastholde at musikken som kunstform peakede i 1800-tallet. Men det gør man jo allerede…..”

“Jeg har enkelte gange haft følelsen af, at ordene bare er kastet ind med en skovl, mens andre nye lovsange er fantastiske at synge.”

Der var enkelte kritiske røster på Facebook til blogindlægget og som svar på det skrev Mathias til én af dem: “Jeg vil sige tak, fordi du skriver. Jeg vil langt hellere høre kritikken! Jeg vil gerne stå ved, at jeg er unuanceret i oplægget. Sådan er blogmediet i min optik, og nuancerne er kommet fint med her i kommentarsporet. Jeg kan ikke se, hvordan indlægget skulle være sekterisk, men jeg tror godt, jeg kan forstå din indvending mht opmuntring. Jeg har tidligere været med til workshops og deltager i fora, hvor vi dyrker opmuntringen, som helt klart er det brændstof, der skal til. Men jeg mener også, at både sangskrivere og kirkeledere kunne bruge et spark bagi som dette, så vi i fællesskab kan højne den del af forkyndelsen, som vi synger. Jeg synes netop det er, at tage sangene og sangskriverne seriøst, at vi i fællesskab arbejder og netværker – og øver os i sangskrivning, ligesom musikere øver sig inden gudstjenesten.”

Tiltrængt nødråb

Én af de andre bloggere på ELNs hjemmeside, Manuel Vigilius, gav også sin mening til kende:

“Vigtig kommentar, Mathias, tak for den! Jeg ser det som et nødråb og et opråb, og det er tiltrængt. I en tid, hvor folk mere eller mindre er holdt op med at læse i Bibelen eller interessere sig for troslære på et dybere plan (af alle mulige årsager), er det sangene, der former hjertets egentlige teologi.

Derfor har sangskriverne og lovsangslederne en meget vigtigere opgave og tjeneste, end jeg tror, de fleste er klar over. Og succeskriteriet er ikke at gøre folk glade eller give dem en koncertlignende oplevelse (selv om begge dele i rette tid og sted kan være gode). Det er at hjælpe menigheden til at synge Guds sandheder ind i hjertet, både de søde og de hårde, så vi formes efter ham og ikke omvendt – og så at vende os til ham med det, som ligger os på hjerte, først og fremmest tak. Lovsangsledere må, lige som prædikanter, leve med, at mange har en mening om lovsangen, ganske enkelt fordi den er vigtig og har stor betydning. Det kan ikke nytte noget at være for følsom over for konkret kritik som denne.

Så: Prøv nu at læse, hvad Mathias skriver. Mist ikke modet, men reflekter over det. Tag udfordringen op og kæmp for de gode sange og den gode ledelse. Og tak for indlægget, Mathias.”

Som et konkret resultat af debatten blev der til sidst postet en nyhed om at der til april arrangeres en sangskriver workshop af Indre Mission og Luthersk mission i fællesskab. Se mere her.