Børge Haahr Andersen om den kirkelige situation og ELN

ELNs Pastorale Vejleder Børge Haahr Andersen giver her en kort analyse af situationen i Kirken i dag.

”Når vi taler om Kirken med stort K, altså de lokale menigheder, som følger Jesus som den gode hyrde, så er der mange forårstegn. På lokalt plan er der søndag og hverdag mange hundrede steder rundt om i landet, hvor mennesker samles om Guds ord, og hvor Guds ord bærer rige frugter.

Når vi derimod taler om Folkekirken, så tror jeg, at folkekirkens ledelse og hovedstrøm har mistet kontakten med kirkens fundament i en sådan grad, at den ikke lader sig råbe op. Der skal en folkevækkelse til af samme dimensioner som i 1800-tallet, hvis det skal vendes.” Børge finder stor optimisme i at holde fast ved, at Kirken først og fremmest er styret af Gud, og ikke de ydre rammer.

Jeg har altså en stor tro på den lokale kirkes fremtid, hvis den følger den gode hyrdes stemme. Det gælder uafhængig af, om den lokale kirke er organiseret i en frimenighed, valgmenighed eller folkekirke. Den ydre struktur er ikke uvæsentlig, for det kan medføre en større eller mindre platform og berøringsflade i forhold til et lokalområde. Men det egentlige og væsentlige spørgsmål er, om den lokale menighed har sin identitet i at være discipel af Jesus, så at man lytter til og følger hans ord.”

Hvordan ser du ELN i dette?

”ELN er et initiativ, som forsøger at tegne en permanent streg i sandet i forhold til frafaldet fra bibelsk kristendom,” siger Børge.

”Det gør vi ved at forsøge at samle de bibeltro præster, organisationer og enkeltpersoner om nogle fælles initiativer, som vi bedst løfter i flok. Vi lever i en opbrudstid med stor uro, ikke mindst på grund af valg- og frimenighedsdannelse. Her ønsker ELN at være med til at knytte bibeltro kristne sammen på tværs af ydre organisationsform.”

Læs interview med Børge om, hvad han tænker om at være Pastoral Vejleder i ELN.

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights