Gå til indhold
Tilbage til kilderne

Tilbage til kilderne

Folkekirkens hovedstrøm bliver mere og mere fremmedgjorte over for det væsentlige anliggende hos Luther. Men fremtiden for kirke og samfund i Vesteuropa ligger i at vende tilbage til den reformatoriske grunderfaring af, hvad der giver fred med Gud.

Luther ville have græmmet sig over, at der 500 år efter Luthers tid skulle startes et Evangelisk-Luthersk Netværk i Danmark. Hans drøm var, at hans navn og skrifter hurtigst muligt ville blive glemt, og at folk ville nøjes med at læse Bibelen. Luther sagde ikke dette ud fra en falsk beskedenhed, men ud fra en dyb personlig overbevisning. Alligevel bruger Grundloven Luthers navn, når den skal beskrive folkekirken, og også en række kirkelige organisationer og bevægelser har smykket sig med Luthers navn. Deriblandt Evangelisk Luthersk Netværk.

Genopdagelse af evangeliet
Det skyldes for ELNs vedkommende, at vi mener, at der i Luthers genopdagelse af evangeliet gemmer sig et bibelsk anliggende, som kan inspirere stadig nye generationer så mange århundreder efter. Den forståelse af evangeliet, som Luther efter mange års klosterkamp nåede frem til, er grundlaget for luthersk præget vækkelse rundt om i verden den dag i dag. Vi tror, at en tilbagevenden til Luthers kristendomsforståelse er en tilbagevende til kristendommens kilde i de bibelske skrifter og til oldkirkens vækkelser.

Hvad giver fred med Gud?

I 1800-tallet sørgede Vilhelm Bech (en af vækkelsens store navne) for, at Luthers prædikener blev genudgivet til inspiration for de brede grupper af danskere, der var berørt af vækkelsen. I 1970’erne var Kristeligt Forbund for Studerende et redskab for en bibelvækkelse blandt unge, og det førte til en genudgivelse af centrale Luther-skrifter på dansk. Mens folkekirkens hovedstrøm og forskellige andre bevægelser i dag bliver mere og mere fremmedgjorte over for det væsentlige anliggende hos Luther, så er vi nogen der tror, at fremtiden for kirke og samfund i Vesteuropa ligger i at vende tilbage til den reformatoriske grunderfaring af, hvad det egentlig er, der giver mennesker fred med Gud.

Retfærdighed krævet eller skænket

Femogtyve år efter sin reformatoriske opdagelse sætter Luther selv ord på, hvad der efter 7 års klosterkamp førte til afklaring for ham. Det var at forstå forskellen mellem den retfærdighed, Gud kræver, og den retfærdighed, Gud skænker. Han skriver sådan:

Nu følte jeg mig som født på ny og som gennem åbne døre kommet ind i Paradis. Da viste der sig straks et andet ansigt for mig gennem hele bibelen. Derefter gennemløb jeg bibelen efter hukommelsen, og samlede også paralleller hertil ved andre udtryk, f.eks.: ”Guds gerning”, som er noget, Gud virker i os. ”Guds kraft”, hvorved han gør os mægtige, og mange andre som ”Guds visdom”, ”Guds vælde”, ”Guds frelse”, ”Guds ære”. Lige så meget, jeg før havde hadet ordet ”Guds retfærdighed”, lige så stor var nu den kærlighed, med hvilken jeg priste dette ord som det allerlifligste. Således blev dette sted hos Paulus mig i sandhed en dør til Paradis.

Det er denne artikel, hvormed kirken står og falder. Det er ikke blot centrum for vores tro med tanke på døden og dommen, men det dynamikken i kirkens stadige fornyelse og reformation. Det er noget af dette signal, vi gerne vil sende ved at kalde os evangelisk-lutherske.