Tilbage på pinden

Fire tanker om det gode ved at vende tilbage til hverdagen efter ferien.

For de fleste af os er sommerferien ved at være forbi. Det sker hvert år, og følelsen er meget genkendelig. Selvom jeg kan li’ mit arbejde, og ferien har været god, er det som at starte på cyklen op ad bakke. Det lykkes ikke rigtigt at få opøvet en god rutine i at begynde efter den lange ferie. Måske fordi det kun er én gang om året. Måske fordi en god ferie er som en god nats søvn, hvor det kan tage lidt tid at nå helt op til overfladen igen. Men i gang kommer vi, og nu er jeg og en hel del af denne blogs læsere tilbage på pinden. Det giver anledning til nogle overvejelser om at sidde på sin pind – eller hvad vi nu skal kalde stedet, hvor vi udfører vores daglige arbejde.

Første tanke: Da jeg for en del år siden blev 40 år, fortalte jeg min pensionerede far, at jeg var grundlæggende taknemmelig over mit liv, hvortil han svarede: “Det manglede også bare!” At have en pind at finde tilbage til efter sommerferien og at have personlige ressourcer til at udføre sit arbejdet – det er en stor grund til tak. Tak Gud for min pind, og at jeg nu er tilbage på den!

Anden tanke: Jeg er helt afhængig af, at tusindvis af andre mennesker finder tilbage til deres pind efter sommerferien. En indkøbstur i Netto, en tur på internettet, en overførsel i netbanken og musik til kaffen kræver alt sammen, at der er nogle mennesker, som er tilbage på deres pind. Og jeg gør jo også selv en eller anden forskel for nogle mennesker ved at møde op efter ferien. Det er ikke kun de andres, men også mit eget arbejde, som har betydning for andre.  Vi bidrager til det fælles gode – hver på vores pind.

Tredje tanke: Gud har skabt mig til at leve og virke som menneske i hans verden til gavn for andre og til hans ære. Jeg tjener altså Gud på min pind. Ikke kun fordi jeg er ansat på en bibelskole, men fordi vi alle sammen tjener og ærer vores skaber på hver vores pind. Jeg gjorde det for eksempel også dengang jeg havde et sommerferiejob med morgenrengøring i TV-byen. At arbejdet på pinden er tjeneste for både mine medmennesker og Gud må også betyde, at jeg gør mig umage – og at jeg ikke snyder. Pinden er på den måde et helligt sted.

Sidste tanke: Som en ekstra bonus til livet på pinden er der også et element af selvrealisering. Maslow taler i sin analyse af de menneskelige behov om behovet for at realisere sit potentiale. Det, tror jeg, har legitimeret mange egoistiske valg, men derfor kan der måske alligevel være noget om iagttagelsen. Og tilbage på pinden, hvor vi gør vores pligt og passer vores arbejde til andres gavn og Guds ære, kan det derfor ske, at vi oven i hatten får den bonus, at vi realiserer vores personlige potentiale – i større eller mindre grad. Det kan være en ganske stor tilfredsstillelse.

Velkommen tilbage på pinden!

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights