Gå til indhold
Tidsånden er en bus, der altid lige er kørt

Tidsånden er en bus, der altid lige er kørt

Nuvunden common sense bliver ikke et gran rigtigere alene i kraft af at den er nuvunden. Tidsåndsbussen kan meget vel allerede være kørt.

“Jaja, det er meget muligt, men vi er altså blevet klogere idag”, siger man gerne afværgende, når én af de såkaldte mørkemænd fra den såkaldte kirkelige højrefløj henviser til (som regel på en nuanceret og aldeles umørkemandsagtig måde) hvad kirken historisk har lært og ment om hvad end, man af tidsåndstilbedende årsager har valgt at vende sig bort fra. Og man henviser til, at vi altså skriver 2018 (eller 2017 eller 2016 etc.) som om det skulle være et argument i sig selv at henlede opmærksomheden på hvor lang tid, der for øjeblikket er gået siden Jesu fødsel.

Nutidsselvtilstrækkelighed

Er det i virkeligheden ikke sådan, at den argumentation ironisk nok hviler på et mørkemandsagtigt unuanceret syn på vor egen placering i historien? På en selvretfærdig og selvtilfreds overbevisning om tidsåndens progressive opstigning mod sandheds og godheds tinder. På en blind tiltro til, at det nye er bedre end det gamle. Og kan denne historieløse selvtilstrækkelighed ikke anses mindst lige så begrænsende og diskriminerende, som den stadige fastholdelse af hævdvundne sandheders blivende aktualitet, man så retorisk-militant bekæmper? Det synes jeg faktisk.

Men man kan jo så spørge sig selv, om vi “bibel-konservative” ikke også selv tænker ad samme baner? Er vi ikke med på tidsåndsfundamentalismen, så langt den ikke på en meget direkte måde kolliderer med konservativ bibeltolkning og moral? I så fald er vi selvfølgelig på stikkerne med de modsvar som (ganske rigtigt) skal udtrykkes. Men i det store hele halser vi vel også efter tidsåndens berusende følelse af at være med på beatet? Når vi tilrettelægger vores gudstjenester, så de ligner et underholdningsshow fra fjernsynet. Når vi tilpasser længden på vores prædikener eller blogindlæg efter, hvor længe vi kan forventes at fastholde en 2017-ups-2018-danskers opmærksomhed. Eller i det almindelige liv, når vi ikke kan lade være med at købe nye mere moderne sko, selvom de gamle ikke var nært udslidte. Når vi spenderer 6000 kr på en ny iPhone fordi den har et marginalt bedre kamera og fordi den holder strømmen to timer længere end den gamle (og her er gammel vel at bemærke bare 2 år!)

Historisk rygdækning

Jonas H. Petersen fra Hymns From Nineveh skrev på twitter for nogle år siden den lille sætning, som også er titlen på dette blogindlæg: “Tidsånden er en bus, der altid lige er kørt”. Jeg ved ikke om han selv har fundet på det, men det er i al fald godt skrevet og helt rigtigt.

Min pointe er: Nuvunden common sense bliver ikke et gran rigtigere alene i kraft af at den er nuvunden. (Og ligeså: Nyopfindelser og teknologiske “fremskridt” er ikke virkelig fremskridt alene fordi de er nyskabende og innovative og umiddelbart tilforladelige. Men det er vist et blogindlæg for sig, da jeg ikke kan forventes at fastholde min 2018-læsers opmærksomhed meget længere.)

Vi kan som kirkefolk roligt ranke ryggen og bagefter læne den op af den tradition, den historie, den virkelighed, den Bibel, som generationer før os har levet af og på. Som generationer før os har fundet rygdækning bag. For sandhedsværdien af et udsagn kan aldrig blive afgjort af, hvad man populært mener i 2017. Ups, jeg mener 2018. 2017-bussen er vist allerede kørt for en måned siden.