Gå til indhold
Succes og middelmådighed

Succes og middelmådighed

Forfatteren Oscar Wilde skal engang have sagt: ”Enhver succes, man opnår, skaffer én en fjende. Man må være middelmådig, hvis man vil være afholdt.”

Jeg tror de fleste har det sådan, at man helst vil være populær, for det er rart at være og det giver en oplevelse af have værdi. Men hvis man så ikke synes, at man har nogen fjender, er det så fordi man er middelmådig af frygt for konflikt og modstand ?

Man kunne også spørge: Når kirken har så megen succes, at 75 % af befolkningen er medlem af Folkekirken, selvom langt færre vil kalde sig troende – er det så fordi man er middelmådig ? Man holder budskabet om Gud der blev menneske, kors og dommedag inde bag lukkede døre af frygt for at det kan støde mennesker væk. Man kunne jo miste sit respektable omdømme.

Måske er det sandt.

Vækst og velsignelse

Men så enkelt er det heller ikke. Succes er ikke i sig selv noget mistænkeligt. Kirkens opgave er at forkynde det glade budskab og når mennesker hører det og tror det, så skaber det liv og glæde. Varme og omsorgsfulde fællesskaber vil mange gerne være en del af, så derfor er der grund til at glæde sig over, når kirkelige fællesskaber vokser og kirker oplever fremgang. Vi skal ikke mistænkeliggøre Guds velsignelse og Åndelig vækst.

Tør vi være upopulære ?

Men trods det, så kan jeg stadig godt blive anfægtet af Oskar Wilde´s ord:

Det er enhver kristent menneskes opgave åbent at kæmpe mod det onde dér hvor man møder dét: uretfærdighed, sladder, hårde ord, splid og misbrug af magt. Men tør vi det ? Tør vi åbent møde det onde og sige fra, når vi ved at det gør os upopulære, lidt for hellige – eller måske endnu være: det får at trække på skuldrene af os og vende os ryggen ?  Er vi så optaget af at være afholdt af andre, at vi ender med at være middelmådige mennesker, der bare er optaget at holde fred med andre.

Forbrugs-helvede

Det som for alvor ville kunne skaffe kirken fjender i vores samfund i dag, er hvis vi begynder at tale imod det totale overforbrug, som det danske samfund præsterer. I dag er Black Friday. Dagen, hvor Danmark går forbrugs-amok. Men tør kirken afsløre forbrugs-samfundets sande ansigt og kalde det for hvad det virkelig er: Et brud på det første bud ?

Kirken er kaldet til at forkynde om lyset, der kom til denne verden med et budskab om kærlighed, omsorg og barmhjertighed. Men at forkynde om lyset betyder også at afsløre mørket og hvis der er noget, der holder det danske folk i mørke, så er det events som Black Friday.

For det bilder mennesker ind at glæden findes ved at forbruge, at meningen med livet er at skaffe sig endnu flere ting til sit overfyldte liv.

Men tør vi sige det, så det kan høres ? Tør vi sige, at det er afguder, der tilbedes i de store indkøbscentre ?

Alternativet er middelmådighed eller som Johannes kalder det: lunkenhed.