Gå til indhold
Når man giver for meget af sig selv

Når man giver for meget af sig selv

Mange har glemt forskellen mellem at give gavmildt og at sælge ud i et misforstået forsøg på at leve et kristent liv.

Som kristen er jeg opdraget til, at man skal give generøst af sig selv til andre. Men kan og skal man altid det?

Jeg er tydeligvis ikke Gud

Jeg ved, at Gud er rundhåndet og gavmild, og at han alt for ofte bærer over med mig. Derfor stræber jeg efter det samme over for andre. Alligevel må jeg notere mig, at jeg tydeligvis ikke er Gud. For det føles tit som om, jeg ikke har mere at give af…

Give af sig selv – eller sælge ud

Der er selvfølgelig grænser for hvad, hvor meget og under hvilke forhold man bør give af sig selv – også selvom man bekender sig til en gavmild Gud. Tillid er noget, der bygges op mellem to parter, og tilliden kan svigtes.

  • Man kan være på en arbejdsplads, som grundlæggende ikke værdsætter det man gør…
  • Man kan være i en menighed, som grundlæggende ikke værdsætter det man gør…
  • Man kan have en kæreste, som grundlæggende ikke værdsætter det man gør…
  • Eller den man er…

Mange har glemt forskellen mellem at give gavmildt og at sælge ud i et misforstået forsøg på at leve et kristent liv. Det er livsvigtigt at komme tilbage på sporet af sund giver-tænkning:

Fra begge sider

For det første: Bibelen rummer Gud fra flere sider. Så hvilken side vinder, når uretten er løs? Er Gud mest gavmild på-trods-af eller grænsesættende på-grund-af?

Jeg tror begge dele. Han sendte sin eneste søn, Jesus, til verden for at frelse den (Joh 3,16). Det er gavmildt udover alle grænser. Men selv en kærlig, generøs og trofast Gud kan ikke give, hvis der ikke vil tages imod (Matt 10,33). Her er der en klar grænse for Guds givende virksomhed.

Jeg synes, dette dobbelte perspektiv maner mig lidt til eftertanke. Måske er der er link til mit liv? Hvis nogen vedvarende vælger striden med mig, bør jeg nok vælge grænsen. Hvis nogen søger oprigtig forsoning med mig, efter at have gjort mig uret, bør jeg forsøge at vælge gavmildheden endnu en gang. – Og det er svært, måske for svært.

En generøs modtager

Derfor, for det andet: Jeg har brug for at lære at være en generøs modtager. For nogle år siden stødte jeg på udtrykket, og det har ændret min holdning til, hvad det konkret betyder at give til andre: Det betyder nemlig først og fremmest selv at modtage Guds gaver generøst.

Befriende, at dér kan jeg starte. Evangeliet sætter mig fri, både fra egne krav og andres accept. Måske flyder generøsiteten, jeg selv møder hos Jesus, over igen en dag…