Gå til indhold
Når Disneysjov flirter med det okkulte

Når Disneysjov flirter med det okkulte

Er det farligt, at børn ser tv, der gør det okkulte til underholdning? Og kunne du finde på at slukke for Onkel Reje og Disney Sjov?

Rip, Rap og Rup har fået en veninde!

Eller måske er det en ven? Anyway; kammeraten med en queer-agtig personlighed er ikke alene. Hun er besat af Hexia de Trick, som nu er en ond ånd, der styrer pigen. Uge efter uge følger vi pigens og Hexiaåndens voldsomme kamp med hinanden og mod Joakim von And med nevøerne som bipersoner. Uskyldig underholdning for den sekulariserede dansker – selvom nogle med god grund kunne brokke sig over koblingen mellem queeridentitet og dæmonbesættelse.

Læs Manuel Vigilius’ svar på denne blog her

Beklemt

Men jeg føler mig beklemt. Jeg ved, at Guds modstander er et strategisk mastermind, der udmærket ved, hvordan han kan udnytte Danmarks mest konsoliderede børnetradition Disneysjov til at fremme sin dagsorden. Vi har sænket paraderne og runder skoleugen af i sofen med dyne og snolderskål. Underholdning er et suverænt medie – på godt og ondt – til at udbrede værdier og dagsordner i glitrende gavepapir.

DRs børneunivers rummer efterhånden mange programmer, som flirter med mørk underholdning. Scooby-doo fyrer sjove onelinere af på kirkegårdene, mens de jager dæmoner og genfærd, der oftest viser sig at være maskerede skurke. Skægge onkel Reje overvejer at blive satanist. I Kirikou søger troldkvinden og hendes fetisher konstant at overtage den afrikanske landsby. Andre programmer kunne nævnes, for ikke at tale om den omfattende inklusion af hinduistiske og buddhistiske symboler og værdier på sendefladen. Og så har jeg ikke engang forholdt mig til lignende udfordringer i gaming endnu.
Hvad skal jeg gøre?

Jeg ønsker, at børnene skal kunne erkende mørket, men drages mod lyset. Skal jeg slukke skærmen, og skabe en boble, som en dag må briste? Det sker, at jeg beder ungerne slukke, men jeg vil helst sidde sammen med dem og bagefter snakke om det, vi ser. Nogle gange sætter vi en tidsgrænse for den slags programmer. Andre gange forsøger jeg på forkant at finde noget godt at se i stedet. Jeg prøver, men det er svært at finde balancen.

Næste overvejelse er så, hvilke værdier vi voksne selv lapper i os som underholdning?