Gå til indhold
Mine børn skal lære at bande

Mine børn skal lære at bande

Hvis ikke, omgås vi de forkerte mennesker

Flere bandeord i hjemmet og kirken, tak! Ikke fordi bandeordene hilses velkommen, men fordi de mennesker der bander, er velkomne.

Jesus havde næppe sarte ører. Hans brogede venneskare forsøgte nok at tale pænt om deres særlige ven, men udsatte mennesker og grimt sprog plejer at følges ad. Og Jesus tilbragte megen tid med udsatte mennesker og andet godtfolk/skidtfolk. Tilsvarende flokkedes børnene også omkring ham, så han, disciplene og mødrene må have levet i udfordringen med at elske udstødte mennesker og samtidig opdrage børnene til ikke at ligne dem.

Min pligt

Vi selv og ungerne skal lære at gebærde os i etisk forplumret selskab. F.eks. sprogligt: Det er min pligt at lære mine børn, hvorfor vi ikke skal gentage forbandelserne. At lære dem forskel på gudsbespottelser og “toiletsk”. At tage kampen igen og igen. Indrømmet: Det er hamrende irriterende, og det føles dybt formynderisk at irettesætte børnene gentagne gange. For ikke at tale om de gange, hvor det er børnene, der irettesætter mig. Man kommer da også i dilemmaer, når andre børn er på besøg, og mine børn spørger: “Hvorfor må de bande, når jeg ikke må?”. Eller: “Hvorfor må de andre voksne bande, når…?”. I det tilfælde har vi stadig ikke fundet den gode løsning, så kom gerne med forslag på ELNs Facebook.

Den lette løsning

Den lette løsning er at skærme børnene mod de “ugudelige” (og nogle af DR’s “Ramasjang”programmer!). Vi kan sørge for, at vi kun er i regelmæssig kontakt med jævne, småborgerlige middelklassemennesker som os selv. Her er de fleste kristne og ikke-kristne nogenlunde enige om, at man i hvert fald ikke bander i kirken, eller når man besøger en præstefamilie som vores. Tilsvarende har jeg hørt flere argumentere for kristne friskoler på grund af sproget. Som om friskolerne skulle kunne skærme børnene mod bandeord.

Op med vinduerne

Når det gælder andres bandeord, skal vi ikke skærme dem, de kære små. Vi skal oplære dem og os selv. Hvis vi hverken hører bandeord i kirken, missionshuset eller hjemmet, er det et skidt symptom. Endnu værre er det, hvis vi kun hører forfrommede omskrivninger af bandeordene, som vi selv gentager i flæng. Så er der blevet for indelukket. Gør rent og smæk vinduerne op! Bliv venner med dem der bander, og invitér dem hjem. Guds hus er for alle. Elsk dem Jesus elsker – uden at efterligne dem.