Gå til indhold
Marie Kondos fromme storesøster

Marie Kondos fromme storesøster

- om oprydning og glæde.

De voksne børn vil ikke tage imod arvestykkerne ovenned. Efter generationers forbrugsfest skal der ryddes op.

Rundt om i parceller og lejligheder spørger vi kludedukker, kontrabasser og klistermærker, om de gør os glade. Hvis ikke, kysser vi dem farvel. Tøjet foldes i små pakker, så det hele kan overskues oppefra. Bundfaldet af alle livets gode gaver skal kunne overskues ovenned – så bliver vi glade!

KonMari metoden, kaldes det, opfundet af den japanske oprydningsguru Marie Kondo.

Ikke et ondt ord om oprydning herfra. Mit kontor er som regel net og rydeligt. Men gør det mig glad?

Altså, rod gør mig i hvert fald ikke glad. Når jeg rydder ud, plejer jeg at kalde det ‘forædling’, så et eller andet positivt må det give mig.

Siden 2. verdenskrig har vi skrabet til os, så en kollektiv oprydningstrend hilser jeg velkommen. Måske ville vi faktisk give næstekærligheden bedre vækstbetingelser, hvis vi havde færre ting at vedligeholde og rydde op i. Men jeg genkender ikke, at det skulle gøre mig glad. Jo, måske en flygtig glæde af samme varighed, som hvis jeg køber noget nyt – bare omvendt. Måske vil jeg gå så langt som til at sige, at oprydningen kan give bedre plads til at søge glæden.

Herefter kan Marie Kondo imidlertid ikke hjælpe. Men jeg tror, jeg har mødt hendes fromme storesøster. Søsteren kigger forbi årligt med en oprydningsmetode, som jeg bliver mere og mere glad for. Glæden og alle gode gaver, de kommer virkelig ovenned – og bliver hængende bagefter.

Hun kalder det KonKristus metoden, og selv hedder hun Fastetiden.