Et løfte afgives med en intention om at holde det. Ellers bliver man utroværdig. Med hvilken intention har Anette Berg mon bekræftet sit præsteløfte ?
Jeg har lovet min datter, at jeg vil lave vafler til os, når hun kommer hjem fra skole i dag. Og det man lover skal man holde, ellers er der nogen der bliver skuffet. At bryde et løfte er heller ikke noget, som man selv bryder sig om at gøre. Der er dog forskel på løfter. Her ved nytårstid er der mange, som har sat sig et nytårsfortsæt. Man vil gerne gøre noget bestemt anderledes i det nye år og det har man et fortsæt om – man lover det, for det meste blot sig selv. Men man ved godt, at det ikke er særlig forpligtende.
Tillid og troværdighed
Anderledes det man lover sine børn eller hvis man svarer bekræftende på et direkte spørgsmål: ”Lover du det ? ”. Så ved vi godt, at vi skal sætte noget ekstra ind på at opfylde vores løfte. Ellers mister vi troværdighed og andre mister tilliden til os. Man kan ikke regne med det ord vi har givet eller i det hele taget regne med os. Det kan selvfølgelig ske noget, som gør, at man må skuffe nogen og alligevel ikke kunne gøre det, som man lovede. Der kan ske noget akut, andet kan pludselig være mere vigtigt og ofte vil man finde forståelse for det, hos den man har lovet noget. Men den som ofte i hverdagen bryder et løfte, bliver utroværdig.
Livsløfter
Men det med at afgive et løfte kan også være i en anden kategori end hverdagen. Det bruger vi også om forhold som har betydning for et helt liv. Ægteskabsløftet er et eksempel, præsteløftet er et andet. Den slags løfter forpligter os på en sådan måde, at vi sætter vilje, tid og vores personlige integritet ind på, ikke at bryde det vi har lovet. Når man aflægger dem, så er det med alvor og et dybfølt ønske om at opfylde dem. Vi ved dog, at det ikke altid lykkes at overholde selv den form for livsløfter. Et ægteskab kan ende i en skilsmisse af mange forskellige grunde og det er altid ulykkeligt når det sker.
Anette Bergs præsteløfte
Nu var jeg ikke til stede dengang sognepræst Anette Berg, Vig, aflagde sit præsteløfte, da hun blev præst, men hun har sikkert gjort det med de bedste intentioner om at holde det løfte. Jeg var heller ikke tilstede, da hun igen bekræftede sit løfte overfor sin biskop her ved nytårstide, men det er ganske svært at tro, at hun denne gang har gjort det med bare en smule alvor. I præsteløftet lover en præst nemlig:
”at bekæmpe lærdomme, som strider mod Folkekirkens trosbekendelse” og det er tindrende klart, at reinkarnationslæren er i direkte modstrid med Folkekirkens trosbekendelse.
Men da Anette Berg her efter nytår blev genindsat som præst i Vig var der ingen undsigelse af sin tidligere offentlige bekendelse til reinkarnationslæren. Der blev heller ikke givet udtryk for, at hun fremover vil bekæmpe reinkarnationslæren som et ukristeligt bedrag. Jeg undrer mig over at biskoppen ikke forlangte det. Men han nøjedes med at lade Anette Berg bekræfte sit præsteløfte.
Så hvad er det lige Anette Berg har lovet ? Og kan man stole på, at præster fremover rent faktisk vil holde det der loves i præsteløftet ?
Men nu er det vist tid til at lave vaffeldejen, for man skal holde det man lover.
