Gå til indhold
Lad paradoksernes tid begynde

Lad paradoksernes tid begynde

Vi må lære at acceptere, at kristendommen ikke giver forsimplede svar.

Jeg må indrømme, at jeg lige måtte slå ordet paradoks op i ordbogen. For hvordan er det nu? Betyder det, at noget er modstillet, eller at noget er sidestillet? Der var en god grund til mit hukommelses-svigt. For betydningen kan nemlig være begge dele. Tag eksempelvis naturvidenskaben. Her er betydningen af et paradoks typisk, at noget er modstillet eller modsætningsfyldt – uforeneligt om man vil. Går man derimod til Biblen, er et paradoks to lige gyldige sider af samme sag.

Paradoksernes abc

Du kender sikkert de fleste i forvejen – derfor har jeg kun komprimeret et par stykker: Gud er tre og dog én. Gud er hellig og kærlig på samme tid. Jesus var fuldt ud Gud, og fuldt ud menneske. Menigheden er ét legeme, og flere lemmer. Gud skabte mennesket som mand og kvinde, og i ægteskabet skal de blive ét kød. Guds rige er allerede kommet, og endnu ikke fuldendt. Gud er alfa og omega, begyndelsen og enden i tid og evighed.

Piratkristendom

Det er tilsyneladende ikke alle, der har lært, at man ikke kan udelade et par bogstaver her og der i en abc. For det, vi tit ser i samfund og kirke i dag, er desværre en fordrejet, og mangelfuld piratkopi af kristendommen. I piratkristendom er Gud eksempelvis en curler-far der elsker kærlighed og højtider, men ikke kunne drømme om at opdrage sine genstridige unger i hverdagen. Eller man påstår måske, at Jesus nok var et klogt menneske, vi kan lære noget af, men at han naturligvis ikke var Gud, fordi det strider mod ethvert oplyst menneskes fornuft. Men det er noget vås.

Oplysning er oplysning, ikke altid logik

Her går piratklappen ned. For hvem bekender sig til en enøjet Gud, med alt for mange blinde vinkler? Ikke mig, i hvert fald! I den kristne tro eksisterer paradokserne uadskilleligt side om side i et fælles hele – en kanon – kaldet Guds Ord. Det er måske ulogisk for nogen. Men det er bestemt oplysning i ordets bogstaveligste forstand.

Så lad mig slutte af med, at ønske for os selv og hinanden, at paradoksernes tid ikke er forbi! – Der skal tidsnok komme en dag, da Jesus kommer igen, hvor vi ikke har brug for dem mere.