Gå til indhold
Krislam

Krislam

Skam tage alle, som betvivler retten til at lade Koranens ord lyde i kirkens hus.

Folkekirken er et uendelig rummeligt ”fortolkningsfællesskab”. Enhver er fri til at byde ind med sin fortolkning. Gud forbyde, at nogen skulle lægge bånd på fortolkningen. Jo, naturligvis, et bånd er der jo – Kristus-båndet. Men Kristus var som bekendt favnende, kærligt favnende, altfavnende. Særlig i Københavns domkirke, hvor han står oppe ved alteret, Thorvaldsens Kristus med armene rakt ud mod alt og alle. Ingen kan tage patent på ham. Han lyser af ydmyg velvilje overfor enhver fortolkning. Kom til mig, alle I som er trætte og tyngede af bibel- og trosbundne opfattelser af mig, og jeg vil give jer hvile og frit slag.

Den flyvende kro

I 1914 udgav den engelske forfatter G K Chesterton en sær roman, ”Den flyvende kro”. I denne roman forestiller han sig, at England vil blive udsat for en gennemgribende islamisk revolution. Ikke en voldelig sådan. Nej, man var trådt ind i den moderne indsigts århundrede, hvor alt skete i den humanistiske ånds fredelige samdrægtighed. (Lige før alt væltede omkuld med Den Store krig). Islamiseringen af England finder sted i et mere roligt tempo med accept fra høj og lav, fra minister til hushjælp. Alle føjer sig (eller næsten alle) og bøjer sig for den nye sandhed, som også er mere tiltalende end den enøjede, 1900 år forældede sandhed. Den nye tids indsigt gør det klart, at religionerne dybest set vil det samme. Islam og kristendom bør smelte sammen. ”Krislam” bringes i forslag som det nye navn. Ligesom også en halvmåne kombineret med et kors – et ”månekors” – på toppen af St. Pauls Cathedral stilles i udsigt.

Var Chesterton profet? Jeg tror, han ville betakke sig for titlen.

Ikke desto mindre synes bogens vilde fantasi i et vist omfang at nærme sig virkeligheden, endda med folkekirken som førerhund. Thorvaldsens Kristus bør suppleres med en statue af Muhammed. Nå nej, der er noget med et billedforbud. Måske bør Kristus-figuren snarere fjernes?