Gå til indhold
Ikke al uenighed er kætteri

Ikke al uenighed er kætteri

Det helt forventeligt, at der opstår uenighed i den kristne kirke. Men hvordan tackler vi den?

For tiden pågår en debat om forholdet mellem evolution og kristen skabelsestro. Indimellem går bølgerne højt, og der bliver sagt ting, som kan virke ekskluderende. Det er ikke nyt. Det har altid været svært at håndtere uenighed i den kristne kirke. Vi tror jo på sandheden. Derfor er der ikke plads til usandhed i menigheden – og uenighed er vel udtryk for, at der er kommet urent grus i sandkassen?

Ikke desto mindre er det forventeligt, at der vil opstå uenigheder i den kristne kirke. Det skyldes mindst to ting. For det første er vi begrænsede skabninger. Vi er ikke Gud og har ikke det store overblik. Helt fra skabelsen er vores overblik over virkeligheden – også troens virkelighed – begrænset. For det andet har syndefaldet berørt alle dele af vores eksistens – også erkendelsen. Vi er aldrig fuldstændig uvildige og objektive, men vores erkendelse af sandheden har altid farve af vores egen erkendelseshistorie. Derfor er der ikke noget overraskende i, at kristne kan blive uenige om det ene og det andet. Det er forventeligt.

Men hvordan håndterer vi uenigheden?

Jens Bruun Kofoed argumenterer i bogen “Før Darwin” (2018) for, at vi i håndteringen af kristnes uenighed benytter os af det medicinske begreb “triagering”. Triagering er et redskab til at sortere og prioritere patienter med akut sygdom efter hvor alvorlig deres tilstand er. Selvom udtrykket hører til i hospitalsverdenen kan det med fordel bruges i håndtering af uenighed mellem kristne. Der er nemlig forskel på, hvor alvorligt det er.

En triagering af kristen uenighed kan inddeles i tre niveauer:

Første niveau er det, som er med til at definere evangeliet, og uden hvilket evangeliet ikke længere er det samme. Det er fx. troen på at Jesus er både Gud og menneske og at vi frelses alene ved tro på Jesus. Dette niveau definerer den ydre ramme for, hvad der er kristendom.

Andet niveau er de forhold, som splitter kristne op i forskellige kirker, som stadig er inden for den fælles ydre ramme i niveau 1. Det er fx. spørgsmålet om barnedåb eller voksendåb. Det er uenigheder, som vi ikke frakender andre kristennavnet for, men som alligevel gør, at vi har forskellige menigheder.

Tredje niveau er uenigheder, som kan leve side om side inden for den sammen kirkekonfession fx. spørgsmålet om Israels rolle i Guds frelsesplan og medlemskab af Folkekirken. Det er uenigheder, som vi kan leve med samtidig med, at vi arbejder tæt sammen.

Det er vigtigt, at vi skelner mellem niveauerne. Ikke mindst skal vi passe på, at vi ikke løfter uenighed på niveau 2 eller 3 op til niveau 1. Ikke al uenighed er kætteri. Derfor må vi gå til uenigheden med andre kristne med en vis portion realisme og i et større perspektiv. Det gælder i den aktuelle debat om evolution og skabelsen, som, jeg tror, langt på vej ligger på niveau 3, og i en del andre uenigheder.

 

 

 

Forstander på Luthersk Missions Højskole og medlem af ELNs tilsyns- og vejlederråd