Gå til indhold
Hvordan jeg ville udsmykke en kirke, spørger du?

Hvordan jeg ville udsmykke en kirke, spørger du?

Eller det gjorde du ikke, men hvis du ville være så venlig at gøre det, ville jeg få lejlighed til at give følgende svar.

Jeg ved ikke med resten, men jeg ved præcist, hvordan altertavlen skulle se ud. Det skulle være et triptychon, et sammenhængende kunstværk, delt i tre selvstændige dele eller fag, der hver især fortæller en historie, men også som en slags tegneseriestribe har et samlet budskab.

Første fag i venstre side skulle beskrive menneskets møde med Gud uden eller før Kristus; skulle beskrive den kolde foragt, hvormed vi møder Guds ord og Guds vilje, men også tage alvorligt, at Gud skjuler sit ansigt for den, der ikke vil høre; den, der vil dyrke andre guder.

Det midterste fag skulle beskrive den kristne (kirkes) komplekse virkelighed og forhold til Gud i tiden mellem Kristi første og andet komme, hvor synd og forgængelighed uvægerligt kaster sine mørke skygger ind over det nye genoprettede kærlige gudsforhold. Hvor vi elskes, men af og til uden at vi mærker det. Hvor vi tror, uden at kunne se.

Det sidste fag i højre side skulle (ja, du har gættet det) skildre gudsforholdet, som det oprindeligt var tænkt, og som det skal blive på den nye jord; et kærlighedsforhold, hvor alt, der skiller, er endegyldigt nedbrudt; hvor al modstand er forløst og egoisme erstattet af selvforglemmelse.

Billederne med hvertilhørende bibelbilledtekst er her nedenfor. Hvis du har en kirke, du skal have udsmykket, er her en idé. Hvis ikke, er der måske en trefoldig billedandagt. Find selv på alternative billedtekster/-tolkninger.


Venstre fag:
“Pair IV” fra 2007, en fotokollage af den britiske konceptkunstner John Stezakar

Jeremias’ bog 5,1-3:

Gå rundt i Jerusalems gader, se jer godt omkring, søg på torvene, om I kan finde nogen, en eneste, der øver ret og søger sandhed, så vil jeg tilgive byen. / Når de siger: »Så sandt Herren lever«, sværger de falsk. / Herre, dine øjne er jo rettet mod sandheden; du slog dem, men de skælvede ikke, du havde nær tilintetgjort dem, men de ville ikke tage ved lære. De gjorde deres ansigt hårdere end sten, de ville ikke vende om.


Midterste fag:
“The Lovers” fra 1928, et maleri af den belgiske surrealist René Magritte

2 Korintherbrev 5,2-7:

For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant. Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses.


Højre fag:
“Lovers (1),” et maleri af den polske kunstmaler Jarek Puczel

1 Korintherbrev 5,12-13:

Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.