Gå til indhold
Hovedløse kvinder – Hjælpeløse mænd

Hovedløse kvinder – Hjælpeløse mænd

Der skal to modpoler til at tiltrække hinanden.

Det er ikke raketvidenskab, at kvinder og mænd, der afskriver kønspolaritet som en sund forordning, ender hovedløse og hjælpeløse. I dag ser vi overalt, i såvel samfund som menighedsliv og ægteskaber, hvordan mænd og kvinder kæmper med at leve sammen. Vi brydes og strides, vi konkurrerer, vi manipulerer og dominerer hinanden, vi henfalder til ligegyldighed og bliver opslugt af os selv. Vi ender selvfølgelig med at frastøde hinanden. For vi er bestemt til noget ganske andet.

Det bibelske hoved og den bibelske hjælper

Jeg kan bruge lange timer på at forundre mig over det uudgrundelige i, at Gud fremhæver vores forskelligheder som et ideal. Biblen afslører, at kønspolaritet mellem mænd og kvinder er en af Guds genistreger i skaberværket. Manden er skabt til at være kvindens hoved (den hovedansvarlige part) gennem ydmyghed og selvopofrelse. Kvinden er skabt til at være en ligeværdig hjælper for manden, og underordne sig hans kærlige autoritet. Paulus udfolder desuden dette princip til også at gælde i menighedslivet. Vores køn som mand eller kvinde har derfor en vigtig betydning i både ægteskabet og det kristne fællesskab.

Frontalsammenstød

Når vi ikke sætter hinanden i spil, men selv breder os over hele paletten, svigter vi. Det er frustrerende at være kvinde, når mænd ikke synes, de behøver hjælp, støtte og rådgivning. Ligesom det er frustrerende at være mand, når kvinder synes, de kan det hele selv. Kønsidealerne støder frontalt sammen med den brudte virkelighed, og derfor står vi hver dag midt i svære valg. Mænd må vælge at træde i karakter, når det behøves, og træde i baggrunden, når det behøves. Kvinder må vælge at give slip, når det behøves, og give af sig selv, når det behøves. Det kræver afkald og lydighed fra alle parter. Og det sker ikke uden lidt knust stolthed.

Kristushjælp

Idealerne går galt i praksis, og derfor behøver vi tilgivelse i praksis. Det er Kristus der med sin død og opstandelse rækker nåden til mennesker. Han bygger derfor også bro mellem kønnene, når vi forsynder os mod hinanden. Gennem Kristus fornyes og helbredes vores relationer. Han binder os sammen i kærlighed. Tak Gud, fordi vi som mænd og kvinder, der kender ham, ikke er overladt til tidens nådesløse selvhjælp og selvkonstruktion.

Uden Jesus og hans eksempel til efterfølgelse, i fred og forsoning, forbliver vi hovedløse kvinder og hjælpeløse mænd. Lad os i stedet søge ham, og blive mænd der hengivent påtager os hovedansvar, og kvinder der hengivent lader os lede og yder hjælp. Så vil vi opleve den kraft det er, når de to kønspolariteter brager sammen og komplementerer hinanden, til ære for Gud, og til stor glæde for mennesker.