Gå til indhold
Gud som foster

Gud som foster

I vor tid forpligtes vi som kristne til at fremhæve det faktum, at Gud blev et foster. 

Jeg er præst og prædikant, og jeg har en mærkelig følelse i kroppen i disse dage. Jeg har de senere år oplevet Maria Bebudelsesdag som en tung dag, hvor der skal siges noget, som er svært at få sagt. Jeg føler en blanding af ubehag, uro og nødvendighed, når jeg forbereder mig til dagen.

På Maria Bebudelses dag møder vi Gud som foster. Han kom ikke først til jorden julenat; han kom ni måneder tidligere, i mor Marias mave. Jeg har en sær fornemmelse af, at Maria Bebudelses dag for fremtiden kan blive en særlig dag for kirken. I vor tid forpligtes vi som kristne til at fremhæve det faktum, at Gud blev et foster.

Vi forpligtes til ikke for hurtigt at springe videre til julens vidunder eller bliver stående ved jomfrufødslens mysterium, men i stedet prøve at dykke ned i det, som sker med Jesus dér i fosterstadiet, i tiden mellem undfangelse og fødsel.

Som foster var Jesus forbundet med navlestreng til Maria. Først julenat klippes navlestrengen, og vi ser, at Gud har en navle, en – som det er blevet sagt – “solidaritetens knude” midt på maven, ligesom alle os andre.

Det er klart, at det er et budskab, som er utroligt svært at håndtere – både i kantinen, hen over hækken og fra prædikestolen – i et samfund, hvor fri abort er en hævdvunden menneskeret. Men det skal siges, ellers svigter vi.

Jeg har læst et sted at…”den, som ikke kan tro, at Gud har været et foster, får svært ved at fastholde, at et foster er et menneske”.

Jeg tror desværre, at det er sandt.

Men samtidig, så er intet umuligt for Gud; heller ikke at et samfunds syn på fosteret ændres til det bedre. Til retten til ikke at blive fjernet, retten til livet. Det  gøre noget ved os, hvis vi forstår, at i ni måneder lå Guds søn og groede sig stor i mor Marias mave. Det siger noget om menneskets helt grundlæggende værdi, dets eksistens og identitet, at Gud vælger at komme til os ad den vej. At livet er helligt fra undfangelsen af.

Jesus blev vores menneskebror, han er Menneskesøn. Han blev sparet i mor Marias liv, han fik lov at vokse, komme ud til livet.

Og han gav så derefter frivilligt sit liv for os. For den verden, som stadig i dag har så svært ved at fastholde og tro på, at Gud blev et foster, og at et foster er et menneske.