Gå til indhold
Givtig eller giftig?

Givtig eller giftig?

Mejlhede, din vejledning er gift for gifte. Jeg kan dårligt forestille mig en værre ægteskabsrådgiver.

I sidste uge faldt jeg over to interviews med bogaktuelle kvinder på dr.dk, der hver for sig var bemærkelsesværdige, men som i sammenhæng udstillede et himmelråbende problem ved den ægteskabsvejledning, der lyder fra det teologisk afmarcherede og alligevel mainstreamlinede hjørne af folkekirken.

Terapeut giver givtig vejledning til gifte

Den første kvinde, der blev interviewet i DR-programmet Aftenshowet, var familieterapeut Lola Jensen, der forbilledligt i bogen Pas på familien går til kamp for at få ægtefæller til at kæmpe mere for ægteskabet. Hun tillader sig heri at beskrive de mange fraskilte småbørnsforældre som “individualistiske egoister”. Hendes rosværdige ønske om at forsvare børnene, som de uskyldige og uforvarende ofre i de ulyksaligt mange skilsmisser, hindrer ikke, at hendes fuldstændigt korrekte kritik af flere stemples som politisk ukorrekt. Tænk engang; et menneske, der stiller sig op og ublufærdigt fælder moralske domme over andre menneskers private beslutninger!

Man tør ikke tænke på reaktionerne, hvis det havde været en ikke-mainstreamlinet præst, der var kommet med samme (relevante og aldeles velplacerede) kritik af den stigende (og for tiden rekordhøje) skilsmisseprocent i Danmark.

Præst giver giftig vejledning til gifte

Men heldigvis har Folkekirken præster som femfoldigt gifte og fraskilte Anna Mejlhede, der kan redde det politisk korrekte og folkestrømlinede image. Hun blev dagen efter interviewet i det selvsamme DR-program i anledning af udgivelsen af hendes bog Alt forladt, hvori hun argumenterer for, at vi ikke skal frygte at blive skilt. Skilsmisser er uundgåelige for så vidt, at vi jo nødvendigvis må måle enhver af livets beslutninger op imod livets højeste mål: at jeg har det godt! Det mener hun helt alvorligt – og kommer dermed på tragikomisk vis til at dokumentere sandheden i Lola Jensens analyse fra dagen før.

På journalistens udmærkede spørgsmål om Mejlhedes vurdering af vielsesritualets “… indtil døden jer skiller” svarer hun i et kort øjebliks klarsyn noget i retningen af, at eksempelvis “… indtil jeg synes, at du er for irriterende” ikke ville fungere så godt i et ritual. Og hvor har hun da ret; det ville sandt for dyden fungere ret så dårligt. Men hvor tager hun dog fejl i alt, hvad hun ellers udtaler i det interview!

Kære Mejlhede

Mejlhede, din vejledning er gift for gifte. Jeg kan dårligt forestille mig en værre ægteskabsrådgiver. Du stopper kattelemme på størrelse med bovporte ned i halsen på i forvejen trængte ægtefæller og forældre. Du “vejleder” den kvinde, som beklemt kommer til dig og indrømmer, at hun skal giftes for anden gang, ved at berolige hende med, at du selv har været gift 5 gange, hvorefter I ler sammen.1 Du foretrækker at blive forladt af din partner frem for selv at forlade ham, så du kan slippe for at bøvle med efterfølgende samvittighedskvaler.2 Din vejledning er, dit præsteembede til trods, ikke kristennavnet værdigt.

Kære Jensen

Jensen, din vejledning er gift for min indre Mejlhede, der til stadighed spejder over hækken efter grønnere græs, mindre opvask og færre bleskift. Tak for din bredside til min selvmedlidende trang til at undskylde mine fejl med henvisning til min kones fejl. Tak at du river mig ud af min naturlige/kødelige forestilling om, at den kortsigtede lykke er sammenfaldende med den langsigtede. Tak at du fastholder mig i en ansvarlighed overfor mit ægteskab og overfor det barn, der er blevet skabt ud af det. Jeg ville ønske, at du havde peget på Guds stædige og selvopofrende kærlighed, som inspiration og kraft til troskab og trofasthed, men ok, det kan jeg måske ikke forvente af en terapeut. Du er jo ikke præst…


1. Jeg kan dårligt forestille mig, at kvindens kommende ægtefælle ville finde en sådan ordveksling særlig morsom. ↩︎

2. Mener du virkelig, at du er uden skyld og ansvar, når bare det ikke dig, der tager skridtet og bryder ud af ægteskabet? ↩︎