Gå til indhold
Frimodighed er mere end optimisme

Frimodighed er mere end optimisme

Den kristne frimodighed skubber ikke de negative prognoser ind under gulvtæppet. Den ser en vigende deltagelse i møder og gudstjenester i øjnene.

Optimisme er en mere positiv holdning end situationen egentlig tilsiger. Det er at tælle de lyse timer og se bort fra de mørke, at holde sin opmærksomhed på de positive forhold og mere eller mindre at se bort fra de negative. I den forstand er optimisme mere eller mindre urealistisk i forhold til balancen mellem de positive og negative elementer i en given situation. Pessimisme er lige modsat.

Frimodighed

Når vi taler om frimodighed i kristen forstand, så kan det for en ydre betragtning godt minde om optimisme, men det er noget ganske andet. Kristen frimodighed er ikke at lukke øjnene for de udfordringer og problemer, der møder os, og kun at ville se til den lyse side. Frimodigheden er et frit mod midt i en nøgtern og realistisk vurdering af tingenes tilstand. Hvordan det?

Erfaret virkelighed plus…

Den kristne frimodighed skubber ikke de negative prognoser ind under gulvtæppet. Den ser en vigende deltagelse i møder og gudstjenester i øjnene. Den erkender det massive pres, som vi udsættes for i vores sekulariserede samfund mod at leve som om Gud ikke findes virkeligt. Den har også en realistisk erkendelse af, at synden er ubehageligt tilstede i vores liv selv efter mange års vandring med Jesus, og den ser åbent i øjnene, at døden kommer en dag for os alle sammen, og ikke kun for de andre. Den kristne frimodighed fortrænger og fornægter intet af det negative, som findes i vores verden og i vores liv som kristne mennesker og menigheder. Alligevel er den ikke pessimisme. Alligevel er den kendetegnet ved et frit mod. Alligevel går den fremtiden i møde med håb. Hvordan?

Det skyldes, at den kristne frimodighed vokser ud af en tilføjelse til den erfarede virkelighed. Der er et plus, som skal lægges til al vores realistiske erfaring og vurdering.  Det plus er Gud.

Et guddommeligt men

Midt i den realisme, som indimellem er lidt trist og nedslående, har Gud noget at sige. Den kristne frimodighed vokser ud af et ord fra Gud, der udvider vores perspektiv. Til alt det nedslående, som kan kalde på pessimisten i os, føjer Gud et ”men.”

Det er måske rigtigt, at der kommer færre i vores menighed, men Jesus har lovet, at hvor to eller tre er forsamlet er han midt iblandt os.

Det er måske rigtigt, at gennemsnitsalderen i jeres forsamling bliver højere og højere, men Jesus har sagt, at dødsriget porte ikke skal få magt over hans kirke.

Det er måske rigtigt, at vi lever i en kultur, hvor vi lige så stille presses mod at leve som om, Gud ikke findes, men Biblen siger, at Herren ler af dem, der lever, som om han ikke findes.

Det er sikkert rigtigt, at der stadig er meget synd i dit liv som kristen selv efter mange års liv med Jesus, men Bibelen siger, at hvor synden blev stor er nåden blevet så meget større.

Det er også meget muligt, at du kommer til at dø engang og måske endda også før du selv ønsker det, men Jesus er opstået fra de døde, og hører du sammen med ham, så skal du ”leve om du end dør” og han skal oprejse dig på den yderste dag.

Det er disse og mange andre guddommelige men’er, som giver et frit mod.

Lev frimodigt

Af natur er nogle af os optimister og andre af os er pessimister af lidt forskellig støbning. Det kan vi med fordel være bevidste om. Men uanset om vi mest er, det ene eller det andet, kaldes vi til at leve frimodigt som Guds børn her i verden. Det betyder, at vi ikke skal lade det, vi møder i verden, i kirken og i os selv stå alene, men møde det med de guddommelige men’er. Det giver mod til gå videre frem. For frimodighed handler om at se helt realistisk på verden samtidig med, at vi hører og tror de guddommelige men’er.