Et samvittighedsfuldt valg

I demokratiet har vi majoritetsbestemmelse. Men en forkert beslutning bliver ikke rigtig, fordi et flertal støtter den. Hvordan kan vi navigere i demokratiets styrker og svagheder op til et valg?

Valg-ticks

Nu skal vi til valg, og jeg mærker de små ticks tage til. De omhandler ikke i dén forstand den konkrete politiske situation. Nærmere den præmis, der ofte opstilles i en valgkamp: at flertallet altid har ret.

Jovist er demokratiet en guldgrube, fordi det beskytter mod magtmisbrug og anerkender den enkeltes frihed til at vælge. Vi skal være taknemlige for demokratiet! Men selvom frihed er afgørende, tror jeg ikke, at menneskers bevæggrunde for at vælge er ubetinget gode. Historisk set så vi for eksempel, hvordan Hitler kom til magten – på demokratisk vi. Demokratiet kan slå fejl.

Vi bør altid holde os et par ting for øje i forbindelse med et valg, kristne eller ej:

Tre pejlemærker til valget

  1. Det ene er mediebilledet, som formidler de demokratiske processer, men som ofte jagter den gode historie fremfor at optegne realiteterne. Man skal ikke glemme, at mange medier har en holdning til det, de formidler, og at de desuden ofte er afhængige af seertal og salg. Men det er ikke altid, at sandheden sælger. Derfor bør vi være kritiske over for mediernes formidling.
  2. Det andet er forholdet mellem majoriteter og minoriteter i vores samfund. – Et emne, som til stadighed er aktuelt. På utallige områder ser vi, hvordan forskellige minoritetsgrupper diskrimineres af et majoritetstyranni i samfundet. Det gælder både etniske minoriteter, seksuelle minoriteter og religiøse minoriteter. Det afgørende i denne sammenhæng er ikke, hvad man mener om hverken indvandring, LGBTQIA+ eller Jehovas vidner. Det afgørende er, at demokratiets opgave er, at sikre frihed og lige rettigheder for alle – også minoriteter.Det betyder dog ikke, at minoriteter altid har de samme muligheder som majoriteten – eller at de må tage majoriteten som gidsel i egne anliggender. (Her har LGBTQIA+ efter min mening misforstået noget). Afkald er et grundvilkår, når man tilhører en minoritet, og man må tage begrænsninger på sig, som en del af sit valg. Derimod skal demokratiet sørge for, at diskrimination ikke tolereres i samfundet. I denne sammenhæng er den fortsatte frihed til ikke at vie homoseksuelle i folkekirken eller forsvaret af børns behov for både en mor og far yderst aktuel. Vi må være særlig på vagt, når majoriteten vil pålægge en minoritet tvangshandlinger- eller meninger.
  1. Det tredje er samvittigheden. Alle mennesker har en samvittighed, der som et kompas i livet meddeler godt fra ondt. Alligevel kan samvittigheden overhøres og være ødelagt til ukendelighed, så vi ikke længere kender forskel (1. Tim 4,1-3). Selvom politik skal anerkendes som en kompleks størrelse, må vi ikke glemme, at der i mange tilfælde skal vælges mellem godt og ondt. Det kræver mod fra både politikere og vælgere at lytte til samvittigheden.

Lad os derfor gå i forbøn for samvittighedsfulde ledere, der træffer gode beslutninger for vores land.

Med ønsket til alle om et kritisk, kærligt og samvittighedsfuldt valg!

 

 

 

 

Skriv en kommentar


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

Sognekirkekonference 24. maj i Kolding. Fokus på håb. For alle med hjerte for folkekirkens muligheder!

Verified by MonsterInsights