Gå til indhold
Er det sandt?

Er det sandt?

Han fortalte med dyb frustration og fugtige øjne om den ene familie efter den anden, hvor de unge siver ud af kirke og kristendom: ’Hvad sker der?!’

For et par måneder siden talte jeg på en missionskonference om Jesus, om hans død og opstandelse. Hvor afgørende og revolutionerende det egentlig er, hvis det er sandt, at Jesus stod op fra de døde. Det er jo det hængsel, kristendommen hænger på (1 Kor 15).

Jeg gik ikke ind på de gode rationelle argumenter, der findes for ægtheden af denne historiske begivenhed, men deltagerne kunne sms’e til mig, hvis de gerne ville have nogle af dem tilsendt. Jeg blev overrasket over, hvor mange der gerne ville have disse argumenter, og at ikke så få efterspurgte argumenter for kristendommen i det hele taget.

Stort behov

Det er langt fra første gang, jeg er stødt på det behov eller spørgsmål: Er det sandt? Er der reelle argumenter? Og hænger det, jeg tror på, sammen med, hvad jeg ellers ved? Eller er det noget rent indre, noget sart og skrøbeligt, som ikke rigtigt kan stå for en tryktest?

Jeg oplever, at der er meget ubearbejdet tvivl derude. Mange ensomme kampe – fordi det kristne verdensbillede på nogle punkter er så anderledes end flertallets. Præcis som jeg selv oplevede det som helt ung.

Diplomatisk sagt, virker det, som om missionsforeninger og konservative kirker ikke ligefrem drukner de unge i udrustning til den kamp, de står i, hver dag, uge ind og uge ud.

De siver …

For et par uger siden kom jeg ud for endnu en aha-oplevelse. En af mine rigtigt gode venner, som jeg jævnligt mødes med, sendte mig en besked på Messenger: ’Jeg har et emne til næste gang, vi mødes … Jeg kender efterhånden så mange familier, hvor de unge er på vej væk fra Gud og kirken … Vi må lave en handlingsplan!’

Da vi mødtes på Baresso, fortalte han med dyb frustration og fugtige øjne om den ene familie efter den anden, hvor de unge siver ud af kirke og kristendom: ’Hvad sker der?!’

Seks ud af ti smutter

Undersøgelser fra det store land mod vest viser, at omkring 60% af de unge, der vokser op i de evangelikale kirker (minder om ELN-menigheder), forlader kirken i løbet af ungdommen eller som unge voksne.

Hvorfor?

En sammenfatning af en række undersøgelser angiver seks hovedårsager, hvoraf ikke mindre end fire relaterer sig til oplevelsen af, at der er en konflikt mellem det, vi tror, og det, vi i øvrigt ved og oplever. Men det er jo bare USA … Eller hvad?

Vi lader dem i stikken

Jeg er lidt træt af at høre kristne prædikanter og ledere sige ’fornuft og argumenter omvender ingen’, ’det er kun evangeliet, der frelser’, og ’vi skal tale til hjertet, ikke til hjernen’, når talen falder på intellektuel tvivl, fornuftige argumenter og trosforsvar.

Det er jo ikke dét det handler om. Det handler om, at vi lader unge mennesker i stikken. At vi sender dem i krig uden hjelm og våben. At vi bliver på trygge teologiske hjemmebaner i stedet for at sætte os i modtagerens sted. At vi taler meget mere, end vi lytter. At vi er opskræmte eller dårligt udrustede til at rumme og håndtere tvivl og modargumenter.

Der er mere end én årsag til, at unge forlader kirken. Selvfølgelig! Vi kan ikke gøre noget ved dem alle på én gang. Men her er et godt sted at starte.