Gå til indhold
En cyklists bøn

En cyklists bøn

Vi er som Jesu disciple kaldet til at være et lys i verden. Bønnen er en af de måder vi kan være det på.

Jeg vil blank indrømme, at jeg ikke er et fromt menneske. Det falder mig vanskeligt at sidde stille i længere tid og bede. Jeg har prøvet at være på retræte og det var en rigtig god oplevelse, som jeg har tænkt mig at prøve igen – men de bedste oplevelser, som jeg fik med bøn i den forbindelse, var når jeg gik en tur for mig selv. Jeg har opdaget at jeg kan bede i længere tid og mere koncentreret, hvis jeg går eller cykler imens.

En cykeltur med bøn

Så i morges bestemte jeg mig for at cykle en tur rundt om den by, jeg bor i. Det skulle være en bede-tur hele vejen rundt om byen med ringvejen, hvor jeg ville bede for byen, bede om vækkelse og velsignelse. Så det gjorde jeg. 19,5 km blev det til og det var en speciel tur. Mens jeg kørte der, så bad jeg for bilister og cyklister, som jeg passerede, for skolerne i byen, for virksomhederne, for politikerne, for de socialt udsatte i blokkerne og for de velhavende, der gik en runde på golfbanen.
Som sagt er jeg ikke et fromt menneske, men det gav virkelig god mening helt konkret at bede for dem og det som passerede forbi. Og det gav en oplevelse af at være med til at lægge en kuppel af beskyttelse mod ondskabens magter, og en mulighed for Guds velsignelse ind over denne konkrete by.

For et par år siden havde jeg en besynderlig oplevelse. Det var efter at jeg havde holdt en tale til et teltmøde og kørte hjemad igen. Man skulle på gaden for at evangelisere samme aften, og på vejen hjem i bilen bad jeg, om at det måtte lykkes at få nogen i tale. Så var det som om, at jeg fik et billede af fire engle, som stod rundt om denne by, i hver sit verdenshjørne, og fra deres sværd udgik der en kraft, som skabte en kuppel over byen.
Gud har givet store løfter til bønnen og den kraft, som den rummer. Og han har kaldet os til at være lys i den verden vi lever i. Jeg tror, at den konkrete forbøn for steder og mennesker er én måde, som vi kan være det på.

Guds lys er stærkest

Det lys, som vi kan være og bringe ind i denne verden er stærkere end skæret fra Eärendils stjerne, som Samvis brugte til at overvinde uhyret Shelob i Ringenes Herre. Det er lyset fra Guds skaberkraft og frelservilje, som er kilde til alt liv.
Og det værn, som vi med vores bøn kan sætte omkring vores by, er stærkere end den kuppel af magi, som Hogwarts forsvarere satte op, mod Voldemorts endelige angreb i krøniken om Harry Potter. Den fortælling endte med, at det onde kun kunne overvindes med et kærlighedsoffer. Og inden vi får for høje tanker, om hvad vi skal udrette med vores bøn for verden, så skal vi huske, at det samme gælder for os. Vi hverken kan eller skal frelse verden med vores bøn, for det er kun ham, der gav sit liv for os og for verden, der ejer kraften til at frelse.

Men det er også ham der har sagt: ”Bed, så skal der gives jer”.