Gå til indhold
Drop-In-dåb

Drop-In-dåb

Dåben er en fællesskabshandling. Det fremgår først og fremmest af Det ny Testamente. Men er også tydeligt ud fra den liturgi, man bruger i forbindelse med dåben i de lutherske kirker. Derfor er ”Drop-In”-dåb en uting, der strider mod sammenhængen mellem dåben og et liv i den kristne menighed.

Et Københavnerfænomen har bredt sig til hele landet. En gang om måneden er det muligt en almindelig hverdag at komme ind i Matthæuskirken på Vesterbro og efter en samtale med en præst at blive døbt med den kristne dåb. Over 100 danskere har valgt at blive medlem af den kristne kirke på den måde. Se https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/drop-daab-spreder-sig-uden-koebenhavn. Folkekirken har fundet et modtræk til de aggressive udmeldelseskampagner, ateistisk selskab med en vis succes har kørt.

Menighed og dåb

Men ”Drop-In-dåb” er en uting, som strider mod den forståelse af dåb, der er i Ny Testamente og som udtrykkes i selve dåbsliturgien. Det samme er en dåb, som foregår i den lokale kirke, hvis forældre og familie ikke følger dåben op med en oplæring i den kristne tro og ikke engagerer sig i den lokale afdeling af den kristne storfamilie. For dåben og en synlig tro i hjemmet og en deltagelse i den ugentlige familie- og opstandelsesfest hører sammen.
Der kan være særlige situationer, hvor dåbshandlingen løsrives fra menigheden. For eksempel en nøddåb i hjemmet eller på hospitalet, fordi der er fare for barnets liv. Det samme gælder de dele af verden, hvor kristendomsforfølgelser gør det nødvendigt at døbe et hemmeligt sted og under private former. Men ved nøddåb har man et gammelt ritual for fremstilling i kirken. Ikke for at føje noget til dåben, men for at betone sammenhængen mellem dåb og menighed.

Individualisering

Ved en barnedåb er det forældrene og fadderne, der har ansvaret for at forbinde dåb og menighed. Ved en voksens dåb er det den døbte selv. Vi, der er præster, er ansvarlige for at tydeliggøre det i samtalen forud for dåben. Vi skal ikke møde dem, der spørger efter den kristne dåb, med unødig mistænksomhed. Men vi skal heller ikke forvalte dåben på en sådan måde, at den kristne tro individualiseres.
Vi er nemlig ikke buddhister, hvor alt kan privatiseres og individualiseres. Vi er kristne og dermed henvist til fællesskabet i den kristne storfamilie. Derfor er vores tilbud til udøbte danskere og til nydanskere, der spørger efter den kristen dåb, dåbskurser og en grundig oplæring før og efter dåben.